Jeg var på praktik på Kulturinstituttet i Tallinn i efteråret 2008. Det var en spændende tid, som jeg sent glemmer og som jeg fik meget godt ud af. Jeg besluttede for at lade praktikken gøre det for den gymnasiepraktik, som jeg kunne tage på historie og jeg har ikke fortrudt mit valg. En praktikplads er en kærkommen pause i studierne, når man er ved at glemme, hvorfor man sidder inde bag de gule mure og så er det en mulighed for at prøve en fremtidsmulighed af. – Jeg blev i al fald mere frisk på kontorarbejde, end jeg havde været før, men det er jo så også fordi kontorarbejdet viste sig at være andet og mere end kopier og oversættelser.
Her kommer et uddrag af min praktikopgave, med fokus på mine opgaver i Tallinn.
Min vigtigste opgave på Instituttet blev undervisningen af elleve estere i begynderdansk. Inden holdet begyndte, var jeg i gang med at skrive de første læseplaner og forberede de første timer og afleveringer. Det, der i forbindelse med forberedelsen, tog mig længst tid var altid fonetikken og grammatikken. Jeg er ikke BA i nordisk og har derfor ikke den
lingvistiske tilgang til dansk. Her hjalp det en del, at jeg kunne benytte mig af Internettet og finde de grammatiske og fonetiske oplysninger, jeg havde brug for i faglitteraturen. I begyndelsen af november forlod vi på holdet begynderbogen, da materialet fra 1980’erne var ved at kede de studerende. Instituttet havde i mange år ikke investeret i nye bøger og jeg var derfor nødt til at omskrive wikipediatekster eller skrive mine egne tekster om berømte danskere, da det blev tid til biografiske tekster. Vi afsluttede i januar med frivillige prøver i mundtlig eller skriftlig dansk. I den forbindelse skrev jeg eksamensopgaverne og eksamenstekster med spørgsmål, mens Silvi Teesalu og Anneli Pärlin under eksaminationen fungerede som censorer.
Et gammelt projekt, som jeg tog op var at besøge russiske gymnasier for at fortælle om Danmark og dansk kultur. Jeg var fra Instituttet blevet foreslået at tage ud til de russiske gymnasier, som ellers ikke så tit får besøg fra Instituttet, der ellers mest fokuserer på den estisksprogede del af befolkningen. At få kontakt til gymnasierne viste sig at være en langsom proces, meget få svarede tilbage på mine mails, selv efter den tredje mail og mange svarede, men havde så problemer med at aftale noget konkret. To steder foretrak de, at jeg mødte rektor og aftalte nærmere, inden der kunne blive tale om at holde et lille oplæg for en enkelt klasse. Alligevel endte jeg med at komme af sted 7 gange med en PowerPoint præsentation om dansk kultur og uddannelsesmuligheder for udlændinge i Danmark. Fælles for alle mine foredrag var at jeg indledte med at fortælle kort om Danmark og dansk sprog og kultur, for så at fokusere på det enkelte emne, som man havde bedt mig om at tale om. Emnerne var meget spredte alt fra forholdet mellem unge og politik i Danmark til en gennemgang af moderne dansk kunst.
Det ene af mine skolebesøg blev begyndelsen på endnu et projekt. Vana-Kalamaja Täiskasvanute Gümnaasium endte med at være meget interesserede i en fast ordning med dansk kultur- og sprogundervisning på deres gymnasium, der tilbyder specialfag ligesom på vores VUC i Danmark. Instituttet kunne ikke garantere, at deres praktikanter ville få tid til noget fast og jeg fik derfor til opgave at finde en løsning. Dette blev til oprettelsen af en praktikplads for en dansk studerende på det estiske gymnasium. Idéen er som sådan ikke fremmed, da flere gymnasier i Estland tilbyder svensk sprog og der kun er en danskudbyder ud over Instituttet i Estland, nemlig den danske lektor på Tartu Universitet, der endda er betalt af den danske stat. De danske praktikregler på området var ingen hindring, men det var en udfordring at finde danske studerende, der ville tage til Estland for at undervise, selvom aftalen var meget fordelagtig med gratis bolig og mulighed for økonomiske tilskud. Det lykkedes mig ikke at finde en praktikant til foråret 2009 til dem, men jeg mener at have skabt det nødvendige oplysningsarbejde i Danmark for at kunne garantere en praktikant til efteråret 2009.
Björk var et projekt, som jeg samlede op under en rundvisning for de nordiske praktikanter på Nordisk Ministerråds kontor i Tallinn. Björk er et fællesnordisk projekt med rod i Estland, som skal reklamere for uddannelse i Sverige, Finland, Island, Norge og Danmark. Siden er anderledes end så mange andre lignende projekter, fordi den er specielt
tilegnet estere og findes på estisk. En stor del af arbejdet med Björk bestod for mig i at finde oplysninger om dansk uddannelse og kontakter på danske uddannelsessteder til www.bjork.norden.ee og sende dem til redaktøren på
engelsk eller russisk. En yderligere opgave var at reklamere for siden på www.dankultur.ee og at holde øje med hvordan mine oplysninger blev lagt ud på Björk-siden. I forbindelse med denne opgave blev min erfaring med informationssøgning fra historie uundværlig. Der er mange uddannelsestilbud i Danmark, men problemet er, at der er få, der åbent reklamerer efter udenlandske elever på sprog, som eleverne kan læse. Jeg erfarede hurtigt fra esterne omkring mig, at mange overvejer uddannelse i udlandet, fordi det er gratis for dem at læse i et andet EU land, mens de skal betale en stor del selv, hvis de vælger at tage deres uddannelse i Estland. Det var så min opgave at gøre nogle af disse informationer tilgængelige og at gøre opmærksom på nogle af de kulturelle forskelle, som estere kunne møde i Danmark.
I forbindelse med julemåneden, arrangerede jeg på Instituttet en række julestuer med juleklip, havregrynskugler, julesang og danske juletraditioner for estere i alle aldre. Især julehjerterne, som de fleste estere aldrig nogensinde har set før, vakte stor opmærksomhed, ligesom rygtet om den danske julemand, der giver gaver, selvom man ikke synger sange eller reciterer digte for ham. Julestuerne blev en måde at komme tæt på en fest, som man i Danmark tager for givet og som man i Estland har hele generationer, der ikke har fejret den under Sovjettiden.
Sidst men ikke mindst løste jeg også nogle af de opgaver, der opstod hen af vejen i forbindelse med informationssøgning i forhold til kommende arrangementer og projekter, oversættelse af diverse breve, rapporter og arrangementsprogrammer.
Et af mine projekter der hørte til denne del af praktikken var at besvare konkrete henvendelser om uddannelse i Danmark og agere studierådgivning. For eksempel henvendte en pige sig til mig fordi hun gerne ville uddanne sig som fotograf i Danmark og det var så op til mig at hjælpe hende med at finde kontaktadresser på relevante uddannelsessteder samt at fortælle hende om reglerne for dansk sygesikring, SU, dansksprogede kurser og lignende.