Tysk præsident i Rumænien

Den 16. november 2014 blev en ny præsident valgt i Rumænien i kølvandet på et meget tæt løb mellem den socialdemokratiske Victor Ponta og centrum-højre manden Klaus Iohannis. Ikke kun et tæt løb, men også kaotisk, idet et meget stort antal udlandsrumænere ikke kunne stemme på grund af dårlig valgplanlægning. Resultatet af valget blev, overraskende, Klaus Iohannis, efter at Ponta havde vundet første runde. Victor Ponta, har været statsminister siden 2012, og forsøgte altså nu forgæves at blive præsident. Ponta har været hjemsøgt af talrige korruptionsskandaler – for mange er det fx mistænkeligt, at udlandsrumænere ikke kunne stemme, idet mange af dem ville stemme imod ham. Ponta er Klaus Iohannis, derimod, kan bryste sig af en helt anden løbebane. Han er medlem af det tyske mindretal i Transylvanien, der indtil 2. verdenskrig talte ca. 700.000 sjæle, men har været i støt nedgang siden – især siden murens fald, hvor de fleste udvandrede til Tyskland. Det tyske mindretal tæller i dag kun ca. 35.000 mennesker. Han er oprindeligt uddannet fysiklærer og har arbejdet som sådan på den tyske Brukenthal-skole i sin hjemby, Sibiu (tysk: Hermannstadt), hvor han også blev skoleinspektør. I år 2000 blev han valgt som borgmester i Sibiu/Hermannstadt, og har siden forvandlet byen fra et søvningt, hensygnende provinshul til en by med en arbejdsløshed tæt på nul og i rivende udvikling. I 2007 blev byen endda europæisk kulturhovedstad, noget de færreste kunne have drømt om 10 år forinden. Det har gjort ham enormt populær i byen – han er blevet genvalgt gang på gang med 80 % af stemmerne – og det ikke kun blandt det tyske mindretal, men også blandt de etniske rumænere i byen, der i ham endeligt ser en politiker, der tager sit job alvorligt, ikke er viklet ind i korruptionsskandaler og rent faktisk præsterer resultater – noget af et særsyn i det rumænske politiske landskab. Netop hans tyske baggrund og hans religion (evangelisk, medens rumænerne er ortodokse) har været mål for angreb fra hans konkurrent i valgkampen, Ponta, der forsøgte at gøre en sag ud af, at man ikke kunne have en evangeliker til at lede et ortodokst land – for slet ikke at tale om, at Iohannis jo slet ikke er ægte rumæner. Desuden var der mange vittigheder ud af hans transylvanske måde at tale på: langsomt og velovervejet. Nok taler han langsomt, men han taler tysk med en god Siebenbürgen-accent (Siebenbürgen er det tyske navn for Transylvanien) og flydende, fejlfrit rumænsk – og det, han siger, har tydeligvist overbevist folket. Hans tyskhed har vist sig at være en fordel, idet rumænerne ser tyskerne som flittige, ærlige, beskedne mennesker, der tager deres opgaver seriøst. Som en valgplakat sagde ”Vælg rumænsk – stem tysk!”. Iohannis har lovet at bekæmpe det enorme korruption, styrke domstolene, tiltrække investeringer og gøre Rumænien ”et normalt, europæisk land”. Tiden vil vise, om det lykkes for ham, men han har til overmål præsteret det i sin hjemby – spørgsmålet er, om han kan begå sig i det for ham nye landskab i Bukarest.