Praktik og job

Ambassadepladserne:
Det kræver en sikkerhedsgodkendelse at komme i praktik på en dansk ambassade, søg derfor i god tid. Man får et tilskud til bolig på ca. 2500dkr eller bolig betalt og et lille beløb ved siden af. Arbejdet består typisk i at skrive rapporter, små oversættelser og referater, opdatering af hjemmesider, besvarelse af henvendelser, samt at deltage i konferencer og ellers bistå i ambassadens daglige arbejde. Jobbene søges typisk af studerende fra de samfundsfaglige uddannelser, men det skal ikke forhindre jer I at søge, for de kan oftest ikke sprogene! Ambassaden i Moskva er populær og der er derfor mange ansøgere. Prøv derfor nogle af de andre ambassader i Østeuropa i stedet. Ligemeget hvad er det god erfaring, et spændende arbejde og ophold og ikke mindst store plusser på CV’et.

  • Ambassaden i Warszawa 4 pladser
  • Ambassaden i Moskva 4 pladser, politisk, forsvar, kultur og handel.
  • Ambassaden i Prag 2 pladser, politik og handel. (Tjekkisk er ikke et krav, men en fordel) se mere på:
    http://www.ambprag.um.dk/da/menu/OmOs/Praktikanter/
  • Ambassaden i Tallinn 2 pladser, politisk og handel. (russisk ikke et krav, men en fordel)
  • Ambassaden i Vilnius 2 pladser (russisk ikke et krav, men en fordel)
  • Ambassaden i Riga 2 pladser (russisk ikke et krav, men en fordel)
  • Ambassaden i Sarajevo 1 plads (BKS ikke et krav, men en KLAR fordel)
  • Ambassaden i Sofia 2 pladser (kendskab til et slavisk sprog / østeuropæisk kultur ikke et krav, men en KLAR fordel)

Konsulater:
De kongelige danske konsulater er Danmarks handelsrepræsentationer i vigtige samhandelsbyer. Desuden kan de i større byer også udstede danske pas. Men hovedopgaven er formidlingen af og støtten til dansk-udenlandsk samhandel.

  • Sankt Petersborg 1 plads (Der er intet krav om russisk og der er meget få opgaver, der kommer til at foregå på russisk, men hvis man vil specalisere sig indenfor handel er det et godt udgangspunkt)
  • Szczecin (Prøv at sende en uopfordret ansøgning, ansøgeren bør have tyskkundskaber)

Kort om De Danske Kulturinstitutter
http://www.dankultur.dk :
Det kræver ingen sikkerhedsgodkendelser, men til gengæld en større vilje til selv at udforme praktikopholdet. Jobbet består typisk i oversættelsesopgaver mellem dansk og engelsk (og russisk/polsk/etc., hvis man kan dem), mindre presseudtalelser, opdatering af hjemmesider, deltagelse i eller repræsentation ved kulturarrangementer, foredrag, undervisningsopgaver, støtte til det danske samfund i landet, studievejledning for kommende udvekslingsstuderende til Danmark, guidede ture og alt hvad der ellers kan høre ind under formidlingen af dansk kultur i udlandet. Arbejdet er ikke lønnet og der gives heller ingen tilskud. Til gengæld er der gratis billetter til kulturarrangementer og en altid vekslende arbejdsdag, der venter!

  • Kulturinstituttet i Sankt Petersborg 1 plads, ansøgere skal kunne russisk.
  • Kulturinstituttet i Tallinn 1 plads (2 hvis kandidat nr. 2 kan russisk eller er villig til at undervise i dansk) http://www.dankultur.ee
  • Kulturinstituttet i Warszawa 1-2 pladser
  • Kulturinstituttet i Riga 1 plads (russisk ikke et krav, men en fordel)

Andre praktikker/udenlandsophold/projekter:

  • Tallinna Vana Kalamaja Taiskasvanute Gümnaasium 1 plads (et russisk gymnasium i Tallinn)
  • Transenter Translation Center – oversættelsesbureau i Wroclaw, Polen. Man får halvdelen af husleje betalt og 250 euro om måneden ved siden af. Arbejdet består typisk i oversættelsesopgaver mellem engelsk, dansk, russisk og polsk samt projektopgaver tilknyttet virksomhedskommunikation og erhvervsøkonomi. Jobbene søges typisk af studerende fra de humanistiske, samfundsfaglige uddannelser og fra erhvervsuddannerlser.
    http://transenter.com/      job@transenter.com
  • Dansk Landbrugsråd: De modtager mere end 200 østeuropæiske landbrugsmedhjælpere om året. – Der skal være nogen til at koordinere modtagelsen og henvendelserne. Måske oprettelsen af en hjemmeside til projektet?
  • Borgerservice i (indsæt kommune her). Velkomsten af vores nye med-danskere fra Østeuropa ville være så meget lettere og mere forståelig, hvis nogen talte deres sprog, eller forstod kulturforskellene mellem Danmark og Østeuropa.
  • Nordic Council, Tallinn. 1 plads. Arbejdsopgaverne består i at promovere nordisk kultur/uddannelse i Tallinn, at varetage fællesnordiske politiske interesser i området. Nordic Council Tallinn står blandt andet bag www.bjork.norden.ee (estisk/russisk er ikke et krav. Men det er gode skandinaviske sprogkundskaber, da kontorets sprog er svensk, dansk og norsk)
  • Nordic Council, (Andre byer). Prøv at sende en uopfordret ansøgning til Nordic Council i et land efter eget ønske.
  • Det Skandinaviske Hus, Prag. 1 plads.  Det fungerer meget som et kulturinstitut, men opgaverne og formålet er fællesskandinaviske.
    http://www.ambprag.um.dk/da/menu/OmOs/Praktikanter/

Stillinger:
Comenius Assistentordningen, Styrelsen for International Uddannelse. Som Comenius Assistent kan du få et betalt ophold i et andet Europæisk land som undervisningsassistent som led i din uddannelse, eller som færdiguddannet. Stillingerne kan søges af alle, der har bestået de første tre år på universitetet. Fordelen er, at der ikke er så mange andre, der vil til Østeuropa og at vi, gennem vores uddannelse/interesse allerede er godt kvalificerede. www.iu.dk 
Læs mere om et assistentophold her: Louises blog

3 Responses to Praktik og job

  1. Philip Sviatchenko says:

    Så vidt jeg er orienteret udbydes der også praktikpladser på den danske ambassade i kiev, ukraine?

  2. Jonas Steen says:

    Er der nogen “rene” sproghumanister med praktikerfaring fra ophold på en ambassade i det land hvis sprog man har studeret/studerer?

  3. Louise Willemoes Poulsen says:

    Ja, jeg mener også, at der er plads i Kiev, men nok kun en og spørgsmålet er, om de tager nogen ind hvert år. Jeg opdaterer listen en gang i løbet af efteråret og så kommer det også med.

    Hvad angår de rene sprogfolk, så er det sjældent, at ambassaderne tager dem ind, men jeg mener, at der er erfaring på flere af ambassaderne med sprogfolk. Ikke med lingvister, men med dem, der har specialiseret sig indenfor en kultur og derfor har indset at sproget er vejen til viden. Hvis du derfor kombinerer dit sprogfag med et kulturfag eller en retning, der er rettet mod ambassaderne, har du en større chance for at komme ind. Ellers henvend dig til ambassaderne og spørg løs!

    Jeg kan afsløre at der lige nu blandt praktikanerne i Tallinn er en jurastuderende med interesse for mindretalspolitik, en stud. polit. med interesse i landbrugspolitik og en kommunikationsstuderende, med kulturkommunikation, mens jeg selv blot havde historie og russisk, da jeg var på kulturinstituttet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *