Perestrojka er (forsøgsvist) tilbage på sporet!

Som nogle måske har bemærket, har Afdeling for Østeuropastudiers ellers informative netavis, Perestrojka, ikke været oppe at køre siden 2011. Dette er selvfølgelig en skam for en så forrygende afdeling, der byder på studier, der ikke kun geografisk dækker enorme områder, men endvidere har så meget at byde på kulturelt, litterært, historisk osv. Al den spændende viden, der er om disse lande, ville det være fantastisk at dele et sted med andre, der har samme passion. Perestrojka blev sidst drevet af studerende på Afdeling for Østeuropastudier, og det samme vil være tilfældet anno 2014, hvor vi er nogle stykker, der sammen vil forsøge, at få Perestrojka på benene igen; naturligvis startende i det små og med de eventuelle fejl og mangler et sådanne projekt altid indebærer i opstartsfasen. Således er vi bl.a. i fuld gang med at lave et nyt layout, som forhåbentligt vil pryde Perestrojkas forside inden alt for længe, også her er tålmodighed en dyd – bær venligst over med os! Vi vil som udgangspunkt selv skrive indlæg i ny og næ, men enhver, der kunne have lyst til at skrive et indlæg, der har relevans for Perestrojkas målgruppe, modtages med glæde, og sendes  til

redaktionen på: redaktion@perestrojka.dk

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.