Anmeldelse af ‘The Journal of Midshipman Chaplin’

The Journal of Midshipman Chaplin – A Record of Bering’s First Kamchatka Expedition Tatiana S. Fedorova, Peter Ulf Møller, Viktor G. Sedoc og Carol L. Urness.
Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2010.

Aarhus Universitetsforlag har skabt bogserien Beringiana, der blandt andet beskæftiger sig med noget af det, som binder Rusland og Danmark sammen, heriblandt eventyreren Vitus Bering. De første fire bind i serien har omhandlet så brede og forskellige emner som eksempelvis russisk Alaska, den danske import af sibirisk smør i begyndelsen af 1900-tallet samt præsten Peder von Havens oplevelser i Rusland omkring midten af det 18. århundrede.

Omtrent samtidig med von Havens rejse i Rusland finder vi Berings første ekspedition for zar Peter den Store. Og denne ekspedition til Kamtjatkas kyst er netop emnet for den femte og seneste bog i Beringiana-serien.

Bogen er en renskrevet udgave af den journal, eller logbog, som søkadetten Piotr Chaplin førte, da han deltog i ekspeditionen til Kamtjatka, og den er en guldgrube af konkrete oplysninger omkring vind, vejr samt alle de genvordigheder, som prægede ekspeditionen.

Chaplins detaljerede indlæg i logbogen er blevet flot og grundigt illustreret med såvel nutidige og ganske målsikre kort over rejseruten, som gamle og håndtegnede kort, der baserer sig på de opdagelser, ekspeditionen gjorde i løbet af turen østover. Endvidere er der billeder af nogle af siderne fra den oprindelige logbog samt tegninger af skibe, landsbyer og de oprindelige folkeslag, som ekspeditionen traf undervejs og hvis hjælp, de måtte løbe an på.

Chaplin rapporterer i sin journal, hvor langt de rejser hver dag; hvor meget mel, sukker og anden proviant, de har med hjemmefra; hvor meget der uddeles til folkene og hvor meget mændene må finde i Sibiriens øde land. Chaplin noterer også hvor meget træ, jern og andre skibsbyggemateriale, der sendes østpå til Okhotsk, hvor det skal benyttes til konstruktionen af det skib, som skal føre ekspeditionen nordpå langs den russiske kyst.

I det hele taget noterer Chaplin alt, som har en betydning for ekspeditionen; som hvor mange mænd, der sendes i forvejen; hvor mange, der kommer tilbage; og for eksempel hvor mange heste, der går til – og det er ellers ikke så få, kan jeg afsløre. Ikke blot heste, men også mandskab dør af både sult, udmattelse og kulde i løbet af turen gennem den nådesløse natur i Sibirien. Det er virkelig en ekspedition for de hårdeste hunde, og de rejsende prøves jævnligt af, når de presses af de ubegribeligt store afstande og i særdeleshed af vejret, der byder på både sol med megen varme, regn med masser af mudder og svært fremkommeligt landskab, og ikke mindst presses folkene af frosten, som hårdt og stædigt bider i både hænder og fødder.

De mange detaljer er med til at give et godt billede af alle de strabadser, som mandskab og dyr må gennemgå for at krydse Sibirien. Men det bliver for meget. Alt for meget.

Bogen er nok bedst egnet til forskningsbrug, hvor man har brug for at vide, hvilken dag ekspeditionen nåede denne eller hin by, hvilken breddegrad de var på, da dit eller dat skete og så fremdeles. Men det holder hurtigt op med at være spændende læsning, hvis man blot pløjer sig igennem Chaplins beskrivelser for sin egen morskabs skyld. Nej, skal man underholdes

med andet og mere end længde- og breddegrader eller vejrmeldinger, og vil man skabe sig
et overordnet indblik i ekspeditionen og dens vilkår, skal man bladre om til den bageste del af bogen, hvor de fire forfattere byder på diverse mere litterære tilgange til ekspeditionens mål og hændelser.
Her er der straks andre interessante boller på suppen, når den russiske flådes tradition
for kortlægning af deres store kyststrækninger beskrives, eller når vi får en kort, men fin, gennemgang af Vitus Berings liv og levned.

Der er ingen tvivl om, at Chaplins journaler kan give os indblik i en svunden verden med sin beskrivelse af en snart 300 år gammel opdagelsesrejses besværligheder og glæder, men når det er sagt, skal man måske hellere finde materiale, der præsenterer en sammenhængende tekst om emnet frem for disse begrænsede og meget faktuelle dagbogsnotater.

This entry was posted in Russisk. Bookmark the permalink.