Anekdote: Om at forstå sprog

Mange undrer sig, når man sidder i DSB
og læser en avis med kyrillisk skrift, eller sidder og øver ungarske
verber. Intet er dog værre end at tro, at man forstår et sprog og så
finde ud af, at man ikke har forstået et ord af det sagte. Denne
anekdote er fra en samtale med en hurtigtsnakkende russer tilbage i
december 2008. Den forklarer meget godt, hvorfor det til tider kan være
svært at lære sprog og for andre at forstå, hvad man har gang i.

Russeren, der til
daglig var skoleleder, havde hørt følgende anekdote, som han fortalte på
et så hurtigt russisk, at det knapt var til at følge med: Der var for nogle
år siden en ung mand fra provinsen, der søgte ind på afdelingen for
Engelsk Sprog på Moskvas Universitet. Men først skulle han lige bestå
optagelsesprøverne. Til optagelsesprøven i mundtligt engelsk trådte han
ind i lokalet, hilste på eksaminator og censor, trak et spørgsmål og gik
derpå i gang med at fortælle begejstret om emnet.

Censor og
eksaminator lyttede begge opmærksomt, måske mere opmærksomt end
normalt og de så på hinanden. Da studenten var blevet færdig med at
tale, begyndte voteringen. Censor og eksaminator måtte under
voteringen erkende, at de ikke havde forstået ét eneste ord af
studentens engelske. Derfor dumpede de ham.

Studenten blev
nedtrykt, da han fik dette af vide. Han kunne ikke forstå det. For
derhjemme i provinsbyen var han den bedste til engelsk. Det undrede
eksaminator og censor, og de spurgte ham derfor, hvor han kom fra.
Studenten svarede med navnet på en lille by i det inderste
Sibirien.

Ikke lang tid efter
sendte man en uddannelseskommission til den lille provinsby for at
evaluere engelskundervisningen på den pågældende skole.
Kommissionsmedlemmerne fik sig et chok, da de talte med
engelsklæreren. De forstod nemlig heller ikke et ord af det, han sagde
på engelsk.

Det viste sig, at
læreren var kommet tilrejsende til byen. Han havde ved ankomst
forhørt sig om mulighederne for at få en stilling på den lokale skole.
Rektor havde spurgt ham, om han kunne engelsk. Han havde svaret ja,
og havde derpå fået stillingen som engelsklærer.

Det viste sig
imidlertid, at den nye lærer ikke kunne ét ord engelsk. Han havde derfor
undervist eleverne i det eneste andet fremmedsprog, han kunne: Hans
eget modersmål. Den nye lærer kom fra de yderste egne af Kaukasus
og talte en lille dialekt med ganske få brugere. Dette var desuden en
dialekt, der havde rygte for at være en af de sværeste sprogsystemer i
verden. Imidlertid talte den lille sibiriske provinsskoles engelskhold nu
denne kaukasiske dialekt flydende.

Skolelederen
mente, at denne historie sagde alt der var at vide om provinsskolernes
problemer med kvalificeret undervisning og manglen på kvalificerede
undervisere. Men man kan tænke sig, hvor gode tolke disse elever
kunne blive i Kaukasus!

This entry was posted in Østeuropa og Balkan, Østeuropastudier, Russisk. Bookmark the permalink.