György Dragoman. ”Den hvide konge”.
Fra forlaget Borgen, 236 sider, 275 kr.
Dette er bogen om den 11-årige Djata, fortalt ud fra den 11-årige
Djatas synspunkt, og som skrevet af den 11-årige Djata – dette dog
med en mesterlig forståelse for finesse.
Det er fortællingen om Djatas liv efter hans far bliver sendt i arbejdslejr
i Rumænien i 80’erne. Det er fortællingen om menneskelige lidelser,
moderens sorg,landets forfald og korruption. Mange personligheder
bliver præsenteret i fortællingen, men kun få af dem vil blive husket for
det gode og medmenneskelige, og ofte er Djata det eneste lyspunkt
med sin barnlige uskyldighed og optimistiske ukuelighed.
Bogen bliver virkelig fortalt ud fra den 11-årige Djata, i et sprog som
en 11-årig, med en virkelighedsopfattelse som en 11-årig. Der er lange
sætninger, med mange ‘og så’er’ og ‘nå’er’, som når et barn ivrigt
fortæller om sine oplevelser. Dragoman har skjult sig selv godt i teksten
og lader, når Djata fortæller om ting og handlinger han ikke helt forstår,
betydningen skinne igennem imellem linierne. Og det er både det
tragiske, morsomme og alvorlige. Fortællemåden er fantastisk og
inspirerende, men bliver dog lidt trættende i længden. Der kunne godt
have været lidt udvikling i sproget, og efter endt læsning sidder man
ikke tilbage med en følelse af tab eller sorg over at have læst bogen
færdig. Ej heller sidder man tilbage med lettelse, og denne herlige Djata
bliver hos dig bagefter. Dragoman mestre virkelig kunsten, at skrive
som et barn.