En fantastisk koncert!

Torsdag d. 14.september afholdtes traditionen tro TV2-koncert i Uniparken – eller
Steffen Brandt-Koncert, som koncerten omtales på Slavisk og Ungarsk
Afdeling.Det var en fantastisk koncert, og oplevelsen blev ikke mindre
af at en del fra afdelingen havde fundet vej til koncertteltet den aften.
Repertoiret var blandet – alt lige fra de gamle sange, som alle kunne
synge med på, over til de helt nye, som nogle (forfatteren af denne
artikel incl.) havde lidt sværere ved at følge med i. (Måske havde det
noget med opera at gøre?!) I hvert fald havde den kvindelige del af
koncerten en fantastisk stemme og medvirkede til at koncerten ikke
blev mindre oplevelsesrig end de tidligere år. TV2 sørgede kort sagt igen
for en fantastisk start for et nyt ’skole-år’ for både nye og gamle
studerende på Aarhus Universitet, og der kan kun lyde en opfordring til
de, der ikke var til stede i år, om at komme næste år. Det er SÅ
hyggeligt! Imidlertid vil nogle måske undre sig over at en artikel af
denne art har sneget sig ind på perestrojka.dk. Forklaringen findes på
slavisk og ungarsk håndbogsbibliotek, hvor der hænger en fan-tavle
med Steffen Brandt. Kig ind på biblioteket. Det er glæde!

This entry was posted in Østeuropastudier, SLA, SUA. Bookmark the permalink.