&
d.18.april havde Vangsgaards Boghus på Strøget i Aarhus inviteret stor
som lille til at komme og høre Leif Davidsen fortælle om sin nyeste bog:
”Den ukendte hustru”. Dette syntes undertegnede ikke, hun kunne lade
gå sin næse forbi, så derfor sad hun kl.18.30 på en puf iblandt bøger og
mennesker i boghandlen med sin blok og pen klar til at høre, hvad
Davidsen havde at fortælle. Og det blev ikke kedeligt!!&&
&&&
&&&Tilblivelsesprocessen&&&&&
&&&&&&”Den ukendte
Hustru” er Leif Davidsens niende roman og trettende bog i alt. Idéen til
romanen opstod som en tanke i år 2000, hvor Leif Davidsen var på rejse
på Volga sammen med sin hustru, Ulla, for at samle info til den bog, der
blev til ”Dostojevskijs sidste rejse”. Efter et stop ved en flodbred, hvor
Davidsen, i modsætning til sin kone, havde valgt at få lidt fast grund
under fødderne for en stund, opstod en pludselig tanke hos Davidsen:
”Hvad nu hvis Ulla ikke er ombord på skibet, når jeg kommer tilbage?”
Tanken udviklede sig hos Davidsen, der begyndte at sondere over, hvad
han ville gøre, hvis Ulla virkelig ikke var ombord på skibet? Ville han
lade skibet sejle og blive i land for at lede efter Ulla? Eller ville han tage
videre med skibet? Davidsen nået meget hurtigt frem til den konklusion,
at han, selvfølgelig, ville lade skibet sejle og blive i land for at lede efter
Ulla. Alle disse tanker var dog bare fantasi, for, da Davidsen steg
ombord på skibet, var Ulla der. Men tanken om, at Ulla kunne havet
været væk, kunne Davidsen ikke få ud af hovedet, og med ét var det
første frø til hans roman, ”Den ukendte Hustru”, sået.&
&
Hovedpersonen i romanen er Marcus Hoffmann, der også romanen fortæller. Han er en type, som Leif Davidsen har mødt mange gange i sit
virkelige liv. Hoffmann, der er forretningsmand og tidligere jægersoldat,
er gift med Nathalie, der er russisk født, men taler flydende dansk og
kun bruger sit russiske, når hun tolker. Eller som Leif Davidsen sagde,
”hun er mere dansk end Giro 413!” &
&
Hoffmann er
sammen med Nathalie taget på en flodrejse i hendes gamle hjemland,
men pludselig kan Hoffmann ikke finde sin kone og med dette er scenen
sat til &hovedplottet i romanen: Hvorfor forsvinder Nathalie, og
hvem er hun egentlig?& Og bedst som Leif Davidsen havde
fanget forsamlingen, stoppede han med at fortæller om handlingen, og
gik over til at fortælle mere bredt om forarbejdet og arbejdet med selve
romanen. & &Davidsen fortalte, at han havde været omkring
to år om at skrive ”Den ukendte hustru”, og at han i forbindelse med
research til bogen bl.a. havde været i Japan og i Rusland. Den egentlige
mening med bogen har været at beskrive Putins moderne Rusland. Han
fortalte, at der i Rusland lever 40 – 50.000 gadebørn, der for det meste
bor på metrostationerne og klarer dagen og vejen ved at tigge, stjæle,
prostituere sig selv, osv. Gadedrengen i romanen, Sasja, som kommer
til at spille en stor rolle for Hoffmann, fungerer som en metafor for ”det
nye Rusland”. Sasja taler ”røveramerikansk” og er i sin adfærd både
moderne og håbløs gammeldags. &&&&&&
&
&&
&&&
&Leif Davidsen fortalte med et smil at
nogle anmeldere havde udnævnt ham til ”Thrillerkongen”. Andre
anmeldere har igennem årene kaldt hans romaner for både thriller- og
spændingsromaner. Men i virkeligheden går Davidsen ikke ret meget op
i anmeldelser. Dog har han alligevel denne gang bidt lidt mærke i dem,
mest fordi når én anmelder har skrevet, at der er alt for &lidt &action i hans
nyeste roman, har en anden skrevet, at der var for &megen& action! Og
ligeledes har en skrevet, at romanen er en fantastisk fornyelse af
genren, mens der hos en anden står, at Davidsen gentager sig selv! Med
dette i baghovedet sagde Davidsen, at han egentlig var glad for, at der
på titelbladet bare stod ”roman”. For med dette er han fri for selv at
tage stilling!&
&
For Leif Davidsen er en god
kriminalroman den moderne samtidsroman, der tager fat på de
betændte emner, der er præsent her og nu. Og så elsker han en
straight, fremadskridende fortælling. Davidsen fortalte, at når han
skriver, er han altid er afhængig af omverdenen, den aktuelle og
historiske tid vi lever i. Men hvad angår Rusland har Davidsen, ifølge
ham selv, for denne gang sat det endelige punktum, hvad romanplots
angår. Det betyder dog ikke, at Davidsen er træt af Rusland, tværtimod
fortalte Davidsen, at Rusland, med det litterære råstof, som han er så
taknemmelig for, bliver han aldrig træt af.&&&&&&&
&&Putins
Rusland&&&&
&Og med dette
trak vi os for en kort stund lidt væk fra romangenren for at høre lidt om
Davidsens opfattelse af Putins Rusland. Davidsen mente, at Putins
Rusland aldrig helt er, som det ser ud. Rusland er et demokrati på
overfladen, men det er ikke et demokrati, som vi kender det. Under
Putin er Rusland hverken eller – dvs. hverken et demokrati – ej heller et
diktatur. Og med dette vendte Davidsen en kort stund tankerne fremad
mod valget i 2008, hvor han er meget spændt på at se, om Putin selv
stiller op, eller om han vælger, som Davidsen udtalte det: ”at køre sin
mand i stilling”. Putins Rusland er land med ekstreme kontraster: De
nyrige kontra ”små Sasja’er”, store byer kontra land osv. osv. Og
pludselig var vi tilbage til romanen igen, hvor Davidsen begyndte at
beskrive tilblivelsesprocessen. &&&
&
&&&&&&&Arbejdsprocessen&&&&&
&&&&&&Davidsen
starter altid med en person, der befinder sig på en lokalitet. Personen er
lykkelig, men ikke længe, for så kommer Davidsen og sender ham ud på
en rejse. Derfra har Davidsen en vag fornemmelse af, hvad der skal ske,
men ikke hvad romanen ender med. Davidsen fortalte, at han skriver fra
side 1, og til romanen er færdig. Dvs. han springer ikke rundt. Han
skriver ca. 3-4 sider hver dag, men når han har gang i en sådan
skriveproces, er det enormt vigtigt for ham at flytte sig fysisk for at få
inspiration. Derfor går han en tur, rejser til Berlin osv. Davidsen fortalte,
at det tog ham rigtig lang tid at finde ud af ”Den ukendte hustru” ’s
hemmelighed. Han vidste simpelthen ikke, hvor rejsen skulle gå
hen!&
&
Med dette blev der åbnet op for spørgsmål fra
forsamlingen, og det første gik på, hvor lang tid Davidsen bruger på at
skrive en roman fra start til slut. Til dette svarede Davidsen, at det som
regel tager 2 år inkl. research. Davidsen har jo ikke nogen arbejdsgiver,
og for at holde sig selv til ilden slutter han altid midt i en sætning, for så
er der ALTID noget at gå tilbage til. Det er desuden meget vigtigt, at
han, når han er i gang med at skrive, bliver i universet og ikke lægger
tingene væk i meget lang tid. Det, der bl.a. var særligt ved
skriveprocessen med ”Den ukendte hustru” var, at Davidsen længe ikke
havde nogen anelse om, hvordan romanen skulle slutte.&&
&&&&&&&&
&&&Fascinationen af Rusland&
&&&&
&&&&Næste
spørgsmål fra forsamlingen gik på, hvad der fascinerede Leif Davidsen
mest ved Rusland, og selvom man derfra, hvor forfatteren af denne
artikel sad, ikke kunne se Leif Davidsens øjne, var det som om man
alligevel kunne fornemme, at Davidsen var meget glad for at få et
spørgsmål om det store Rusland. For, som Davidsen svarede, så er det,
der fascinerer ham mest, at man aldrig bliver færdig med landet, fordi
man aldrig forstår det helt. Det er ligesom Matrusjka-dukkerne. Når
man åbner én, er der en anden indeni, osv. Det, der er karakteristik for
det første møde ved Rusland, er, at enten løber man skrigende bort,
eller også er man fascineret for evigt og vender tilbage til det igen og
igen. Davidsen tilhører naturligvis den sidste kategori.&
&
Til sidst fortalte Davidsen, at han altid har vidst, at han ville være
forfatter, men at han også godt vidste, at han skulle have noget af leve
af. Derfor uddannede han sig til journalist, og det har han ikke fortrudt
et minut. Efter dette satte Davidsen sig hen for at skrive autografer, og
ville meget gerne skrive en til SUA. Den hænger nu på døren ind til
fagudvalgslokalet.&
&
Da undertegnede efter en times
foredrag atter gik ud i den virkelige, regnfulde verden, var det med en
følelse af at have fået ”en på opleveren”. Davidsen formåede at holde sit
foredrag så varieret og spændende og inden for en fornuftig tidsramme,
at folk var underholdt hele tiden. Ligeledes skrev han en hilsen til SUA
og tog imod opfordringen til at kigge ind på &perestrojka.dk&. Der er vist
ingen tvivl om at den næste bog, der, læst, skal sættes på hylden hos
undertegnede, er ”Den ukendte hustru”. &&&
&
&
&&God fornøjelse!&&&&
&&