&
&&Fredag d. 3. marts
gæstede lektor ved Institut for Statskundskab, Mette Skak, Slavisk og
Ungarsk Afdeling for at tale om Sovjetunionens udenrigspolitik under
Stalin. Den 5. marts 2006 var det 53 år siden, den sovjetiske diktator,
Josef Stalin, døde. Her på afdelingen valgte vi at markere årsdagen med
Mette Skaks foredrag.&&&&
&&
& &
&&Foredragets tese lød på, at Stalin ikke var så forsigtig i
sin udenrigspolitik, som mange forfattere og historikere ellers hævder.
Den almindelige tolkning af Stalins udenrigspolitiske virke tillægger
Stalin et prædikat som en forsigtig, defensiv og reaktiv politiker, der
ikke ønskede at føre Sovjet-Rusland ud i en krig med Europa. Mette
Skak ønskede i sit foredrag at udfordre dette prædikat, for – som hun
meget rammende bemærkede – i forhold til Hitler vil de fleste politikere
komme til at virke defensive og forsigtige. Mette skak tolker Stalin som
en offensiv og snedig udenrigspolitisk strateg, som besad gode
revisionistiske evner, som vendte op og ned på magtbalancen og som
forstod at gå lige til stregen. Netop den sidstnævnte pointe er ifølge
Mette Skak meget vigtig at holde fat i.&&&
&
&&&&&&
&&
&&Efter
præsentationen af emnet og sin tese gik Mette skak over til sin analyse,
der bestod i to dele: første del var en analyse af Stalins doktrin og
udenrigspolitik, som via en behandling af det udenrigspolitiske
instrumentarium skulle føre til analysens anden del: Stalins aktive
udenrigspolitiske udfoldelse fra 1939 og frem. Mette Skak introducerede
sin analyse med en udlægning af de eksisterende skoler inden for
forskning af den kolde krig. Der findes fire skoler, som anlægger hvert
sit syn på den kolde krig. &&&&
&&&&&&
&&&D&&&&en første skole kaldes ortodoks. Dens overordnede referenceramme lyder på, at Stalin i
sin udenrigspolitik ønskede at bane vejen for et erobringstogt med
henblik på at ”sovjetisere” Vesten. Ortodoksien er af den holdning, at
Stalin havde skylden for den kolde krig, og den ortodokse skoles
overordnede interesse lå i Vestens sikkerhed. &&&
&&
&&&&&&
&&
&&Til de eksisterende
skoler hører også den revisionistiske skole. Den revisionistiske holdning
var, at USA bærer skylden for den kolde krig, og at Marshall-planen var
et offensivt træk fra USA’s side. Den internationale politiske økonomi er i
centrum, og det drejer sig i høj grad om en kamp om markeder.&
&&&
&&&&&&
&&
&&Den
post-revisionistiske skole adskiller sig fra den revisionistiske skole ved at
fokusere på sikkerhedsdilemmaet. Skylden for den kolde krig findes i
parternes behov for at vare tage sin egen sikkerhed, hvilket førte til
oprustning. &&&&
&&&&&&
&&&T&&&&il skolerne inden for
koldkrigsforskning tæller desuden den ny-ortodokse skole, som Mette
Skak bekender sig til. Denne skole har det standpunkt, at Stalins mål
var tvetydige, og han lod sig afskrække, men alligevel forstod at tilegne
sig magt. Den ny-ortodokse skole mener, at et væsentligt element i
international politik er magtbegrebet, som spiller en i hvert fald lige så
stor rolle som international sikkerhed. &&&
&&
&&&&&&
&&
&&&Mette skak gik
videre til at behandle et nøglebegreb inden for koldkrigsforskning –
offensiv realisme. John L. Mearsheimers pessimistiske teori om
rationalet bag stormagters udenrigspolitiske adfærd danner basis for
dette begreb. Dog er Mearsheimer blevet kritiseret for det faktum, at
trods sit eget udsagn om, at rationalet skulle gælde alle stormagter,
viser forskningen, at dette ikke er tilfældet. Men rationalet kan dog siges
at gælde for Sovjetunionen. (Jævnfør følgende citat fra Mearsheimers
bog, &Offensive
realism: The never-endin&&&&g struggle for power&&
&: “In an "anarchic" world
composed of sovereign nation-states, each great state tries to acquire
the maximum amount of power feasible under the circumstances. This
struggle for power may at times subside for practical reasons, but it
never ends.” &&I same åndedrag kan defensiv realisme defineres ved en
prioritering af landets sikkerhed og undgåelse af krig.&&
&&&
&&&&&&
&&&&&&I den forbindelse fremhævede Mette Skak, at for
Sovjetunionen havde ideologien stor betydning. Ideologien var
operationel, idet politikerne tænkte og opererede i ideologiske
kategorier. &&&&
&&&&&&
&&&E&&&&fter behandlingen af
disse teoretiske begreber gik Mette Skak i gang med sin analyse af
Stalins doktrin. Stalin var af blandt andre&& &&Trotskij blevet kaldt en dilettant, men denne
opfattelse er i følge Mette Skak helt forvrænget. I ny-ortodoksiens ånd
fremhæver Mette Skak, at det er magten, der taler. Stalin var en
eminent politiker, som satte sig på magten og fik det maksimale ud af
Anden Verdenskrig. &&&&&
&&&&&&
&&
&&Man har ofte
kritiseret Stalin for følgende udtalelse: ”Socialisme i ét land”. Denne
udtalelse fra 1924 menes at være et noget magert bidrag til Lenins
politiske system og visioner. Men man ikke må glemme, at Stalin var
alliance-teoretiker. Den ideelle politik var lig med et socialistisk system
af internationale stater – et socialistisk verdenssystem, så at sige.
Stalins alliance-teori var funderet på begreberne ’fælles identitet’ og
’fælles værdier’, som skulle tjene til opnåelse og bevarelse af freden.
Programmet, der er af en ganske offensiv karakter, kan ifølge Mette
Skak sammenlignes med Kants demokratiske fredsteori. (Kant
argumenterer i 1795 i skriftet &Til den evige fred& for, at hvis republikanske
stater indgik fred med hinanden ville der være fred til evig tid.) I 1926
udtaler Stalin, at socialismen i Sovjetunionen ikke er noget mål i sig
selv, hvis ikke de omgivende socialistiske lande bliver socialistiske stater.
&&&&
&&&&&&
&&
&&&Mette Skak går
videre i sin analyse og belyser Sovjetunionens udenrigspolitiske praksis.
Der var i Sovjetunionen tre vigtige instanser: Narkomindel (&Narodnyj komissariat inostranykh
del&&&&)&&&, som var
udenrigsministeriet, og som tog sig af den officielle udenrigspolitik.
Komintern (&Kommunistitjeskij Internatsional&), som var en
international organisation af kommunistiske parter verden over. Endelig
var der Razvedka, som var militærets og politiets
efterretningsvirksomhed.&&&&&
&&&&
&&
&&&& &&Mette Skak bruger
Kominterns praktiske politiske handlinger til at bevise, at Stalin var en
offensiv, politisk aktør. Organisationen fik efterhånden karakter af
rekrutteringsbureau af pro Sovjet-agenter til Razvedka. 50 % af
Kominterns arbejde var offentligt, og 50 % var hemmeligt. Kominterns
usynlige virke var i høj grad rettet mod spionage, som udgjorde en stor
del af den praktiske sovjetiske udenrigspolitik i 1940’erne. Officielt
bestod Komintern fra 1919 til 1943, men organisationen fortsatte sit
virke i det skjulte efter 1943. Dette virke bestod blandt andet i
atom-spionage, at opspore emigranter, terrorister og dissidenter i
samarbejde med Razvedka, som også bidrog til likvideringen af
Trotskij.&&&&
&&&&&&
&&
&&På baggrund af sin
analyse konkluderer Mette Skak, at Stalin var alt andet end forsigtig.
Han var en både offensiv og snedig politiker, der forstod at gå lige til
stregen og tilegne sig den størst mulige magt inden for disse rammer.&
&&&
&&&&&&
&&
&&Vi er meget glade
for at Mette Skak ville bruge en fredag eftermiddag på at berige os alle
med sin viden. &SUA &siger tak for et spændende og
vedkommende foredrag.&&&&