Tomas N’evergreen – Ruslands Thomas Helmig

“Play n’evergreen to all of your friends and nine out of ten will like what they hear”

De færreste danskere er klar over, at Ruslands radiostationer for øjeblikket har en dansk popsanger på hitlisterne. Den 36-årige sanger, Tomas n’evergreen, stammer fra Århus, men har boet i Moskva de sidste tre år, hvor han har stor succes med sit aktuelle hit: ”She believes in gold”. Den udkom i oktober 2005, og efter tre måneder rangerede den som nummer 39 på Europa plus top 40, som er den største radiostation i Rusland. Han er også et kendt navn i de østeuropæiske lande – i Estland ligger ”She believes in gold” nummer 1 på air play charten.

Han er også kendt under navnet Tomas Tomaz, og på sin hjemmeside – som vi i den forbindelse gerne vil opfordre alle til at gå ind på – kaldes han ”The new king of pop”. Og han er da også meget populær blandt russerne. Et kig i hans guest book afslører en Tomas Tomaz, der går aktivt i dialog med sine fans. Han har blandt andet optrådt live på den russiske MTV og deltaget i et tv-program, ”muz TV”, hvor han tilberedte en velsmagende Rissotto. Opskriften kan findes på www.nevergreen.com under ”news”.

Perestrojka.dk har været så heldige at få et ekslusivt interview den danske sanger, og vi bringer her interviewet i sin helhed:

Da vi russiskstuderende ofte bliver mødt med spørgsmålet om, hvorfor det netop er russisk, valget er faldet på, stiller vi det samme spørgsmål til dig: Hvorfor har du valgt Rusland? Har du forkundskaber inden for sproget? Og i samme forbindelse: Vil du give en kort opridsning af dit karriereforløb indtil nu?

– Egentlig er det mere Rusland, der har valgt mig og ikke omvendt. Jeg fik pludselig for 3-4 år siden et stort hit på nogle af de største radiostationer her i Rusland, og så ringede de en dag og spurgte, om vi ville komme over at spille et par jobs. Det gjorde vi så.

Siden fik jeg et rigtigt stort hit med sangen “Since you’ve been gone”, og så flyttede jeg sammen med min kone, som er russer, her i Moskva. Jeg taler ikke sproget. Jeg tog lidt undervisning i Danmark, før jeg flyttede, og lærte nok mere dér, end jeg har lært i de tre år, jeg har boet i Rusland. Min kone, Polina, har boet ti år i New York, så vi forsøger at kommunikere på engelsk. Det lykkes ind i mellem, tror jeg :-)

Du er en kendt sanger i Rusland. Hvorfor har du ikke valgt at markedsføre dig i DK?

Jeg har ikke valgt Danmark fra. P3 valgte at lade være med at spille de to sange, der hittede herovre. Og så faldt pladeselskabets interesse og investeringer drastisk.
Men jeg håber meget på, at min nye sang “She believes in gold” kommer til at rykke i Danmark – den er nr.1 på air play charten i Estland lige nu, så jeg kommer da nærmere.

Du har optrådt på TV op til flere gange, hvor du er gået i dialog med dine fans. Også på din hjemmeside er du meget aktivt til stede. Føler du, at det russiske og ukrainske publikum er mere modtagelig over for en sådan markedsføring end for eksempel det danske?

– Det ved jeg søreme ikke. Jeg har jo aldrig været med i TV-shows i Danmark. Jeg tror, forbrugere ligner hinanden meget, uanset hvor de bor, men der er bare flere herovre.

For at gå videre til indholdet i dine sange har vi for det første et uddybende spørgsmål. På din hjemmeside skriver du:

“In the lyrics I gather inspiration from my surroundings and every day life. I do not only sing about things I’ve experienced. I also take my point of origin in other people’s life’s and sometimes I mix a lot of things together. The songs are like therapy to me. Here I’m not afraid to turn my deepest feelings inside out. At the same time I unfold in a very naïve world.”

Du skriver, at sangskrivningen for dig er en form for terapi, hvor du kan udtrykke dine inderste følelser, og samtidig siger du, at du befinder dig i en naiv verden – hvad mener du med det? Er den naive verden et billede på den verden, du omgiver dig med, eller er det mere et udtryk for, hvordan du opfatter måden, hvorpå du formidler dine følelser?

– Jeg mener, at jeg nogle gange bruger tekstskrivningen som et fristed for de sarkastiske parader og kolde facader, vi tror, beskytter os i det daglige. Tekstskrivningen er et sted, hvor jeg kan være ærlig, åben og naiv.

Kan sangen “Don’t give up” forstås som et forsøg på at vække en livsgejst hos unge mennesker? Mener du, at den russiske ungdom – på grund af den historiske ballast – har brug for et håb om en fremtid, hvor de selv skal skabe faste rammer i en hverdag, der er præget af fravær af ideologi og mening?

Vi sigter her specielt på citatet:

“it payed my bills

house in the hills

really aint that cold on the top”

– Sangen er ikke skrevet specielt til russiske unge. Jeg tror, alle mennesker har brug for tro, håb og drømme. Men jeg har det rigtig godt med at spille positive sange for folk, når vi er ude at optræde. Det er dejligt, at folk smiler tilbage til en på scenen.
Det skete ikke så tit, da jeg var yngre og spillede heavy metal…

This entry was posted in Russisk. Bookmark the permalink.