Søren Koustrup: ”Mammutmanden”. (forlaget Lindhardt og Ringhof. 448 sider, 349 kroner.)
Søren Koustrup har skrevet en glimrende roman, der med et levende sprog og sproglige finurligheder holder læseren fanget. Men der er dog også dele af bogen der er mindre gode og måske skulle have været udeladt?!
”Mammutmanden” er en faktuel historie der med udgangs punkt i det nygifte par August og Anna Thornam tager fat på fortællingen om 3 polarekspeditioner i nordøst passagen ud for Ruslands nordkyst. Man kan diskutere ægteparrets relevans i fortællingen, men da de er forfatterens inspiration til hele bogen, havde det nok været svært for Koustrup at udelade dem. Endnu svære endnu da han er deres oldebarn.
Fortællingen er skrevet over dagbogsnotater, avisartikler, breve, hørings dokumenter og deslige og veksler godt imellem de forskellige kilder. Vi får fortællingen om ægteparrets rejse over Sibirien sidst i 1870’erne og bosættelse i Irkutsk, Vega- kspeditionen der vil gennemsejle nordøstpassagen, Jeanette-ekspeditionen der vil komme Vega til undsætning og Dijmphna-ekspeditionen der (utroligt med det navn er dansk) vil komme Jeanette til undsætning. Alt dette bliver sammenflettet i et spændende drama, der med morsomme og velskrevne intertekstualiteter, ordsprog og begreber holder læseren i et jerngreb. Vi får bl.a. julemandens oprindelse kort forklaret, får fortalt hvordan kineserne smuglede guld ud af Rusland, får beskrevet en person med frasen bundesligahår, bulderbasse og drengerøv, hentydninger til både H. C. Andersens ”Fyrtøjet” og R. Kiplings ”Junglebøgerne”. Også ord som festivitas og kispus er med og alt dette er sammen med illustrationer og billeder fra de forskellige ekspeditioner og hændelser beskrevet super flot.
Man kan dog undre sig over at Koustrup har valgt ikke at oversætte de svenske dagbogs passager som figurer i en stor del af først del af bogen. Dette undre især da han har valgt at oversætte de engelske passager der forekommer. Det bryder rytmen i læsningen og disse steder burde have været oversat, hvis ikke andet bagefter i en note.
I de sidste 100 sider af bogen bliver det hele lidt kaotisk, der er mange navne, steder og årstal, og titlen synes lettere malplaceret. Familien Thornam synes ikke rigtig at kunne retfærdiggøre deres plads i fortællingen og kunne let have været udeladt.
Men bogen er troværdig, og giver en flot fortælling om datidens helte der trods farer drager ud i jagten på det nordpolare kontinent der menes at findes, og den popularitet der ville følge opdagelsen. Det er også en beskrivelse af en område i Rusland der ligger øde hen, både hvad angår befolkningstal og litteraturens verden. Alt i alt er det en bog der er værd at læse, og som giver et dybere indblik i farerne og uvisheden på en opdagelsesrejse og som giver et vist indblik i de indfødte nordrussiske folks liv.