Søren Koustrup: ”Mammutmanden”.
(forlaget Lindhardt og Ringhof. 448 sider, 349 kroner.)
Søren Koustrup har skrevet en glimrende
roman, der med et levende sprog og sproglige finurligheder holder
læseren fanget. Men der er dog også dele af bogen der er mindre gode
og måske skulle have været udeladt?!
”Mammutmanden” er en faktuel historie
der med udgangs punkt i det nygifte par August og Anna Thornam tager
fat på fortællingen om 3 polarekspeditioner i nordøst passagen ud for
Ruslands nordkyst. Man kan diskutere ægteparrets relevans i
fortællingen, men da de er forfatterens inspiration til hele bogen, havde
det nok været svært for Koustrup at udelade dem. Endnu svære endnu
da han er deres oldebarn.
Fortællingen er skrevet over dagbogsnotater, avisartikler, breve,
hørings dokumenter og deslige og veksler godt imellem de forskellige
kilder. Vi får fortællingen om ægteparrets rejse over Sibirien sidst i
1870’erne og bosættelse i Irkutsk, Vega- kspeditionen der vil
gennemsejle nordøstpassagen, Jeanette-ekspeditionen der vil komme
Vega til undsætning og Dijmphna-ekspeditionen der (utroligt med det
navn er dansk) vil komme Jeanette til undsætning. Alt dette bliver
sammenflettet i et spændende drama, der med morsomme og
velskrevne intertekstualiteter, ordsprog og begreber holder læseren i et
jerngreb. Vi får bl.a. julemandens oprindelse kort forklaret, får fortalt
hvordan kineserne smuglede guld ud af Rusland, får beskrevet en
person med frasen bundesligahår, bulderbasse og drengerøv,
hentydninger til både H. C. Andersens ”Fyrtøjet” og R. Kiplings
”Junglebøgerne”. Også ord som festivitas og kispus er med og alt dette
er sammen med illustrationer og billeder fra de forskellige ekspeditioner
og hændelser beskrevet super flot.
Man kan dog undre sig over at Koustrup har valgt ikke at oversætte
de svenske dagbogs passager som figurer i en stor del af først del af
bogen. Dette undre især da han har valgt at oversætte de engelske
passager der forekommer. Det bryder rytmen i læsningen og disse
steder burde have været oversat, hvis ikke andet bagefter i en note.
I de sidste 100 sider af bogen bliver det hele lidt kaotisk, der er
mange navne, steder og årstal, og titlen synes lettere malplaceret.
Familien Thornam synes ikke rigtig at kunne retfærdiggøre deres plads i
fortællingen og kunne let have været udeladt.
Men bogen er troværdig, og giver en flot fortælling om datidens
helte der trods farer drager ud i jagten på det nordpolare kontinent der
menes at findes, og den popularitet der ville følge opdagelsen. Det er
også en beskrivelse af en område i Rusland der ligger øde hen, både
hvad angår befolkningstal og litteraturens verden. Alt i alt er det en bog
der er værd at læse, og som giver et dybere indblik i farerne og
uvisheden på en opdagelsesrejse og som giver et vist indblik i de
indfødte nordrussiske folks liv.