Niels Erik rosenfeldt: Stalin. Diktaturets
anatomi. Høst og søn. Oktober 2006. 424 sider. 349 kr.
Niels Erik Rosenfelt har gjort et flot
stykke arbejde med sin Stalin-biografi. Den er vedkommende og
underholdende – et gennemført stykke forskningsarbejde.
Niels Erik Rosenfendt skriver sig som
den tredje musketer ind i rækken af nyudkomne Stalin-biografier, der
følger i kølvandet på den stadigt voksende arkivtilgængelighed. I løbet
af det sidste år til halvandet er der således kommet tre nye Stalinbiografier
fra dansk hånd, men den sidste i rækken er “по-моему” den
bedste.
Rosenfeldt viser en enorm viden om Stalin, Sovjetunionen og
socialismen. Han skifter mellem redegørelser af kulturel, teoretiske og
historisk art. Vægten er lagt på de politiske aspekter i Stalins
regeringstid og der fokuseres i høj grad på den omfattende oprustning,
som skete på bekostning af befolkningens levevilkår. Stalin fremstilles
som den oftest kompetente beslutningstager (set ud fra den kurs, han
efter egen overbevisning fandt korrekt) og andre gange som den
overrumplede krigsherre, som desperat forsøger at opruste til
modangreb. Det er et ærligt, men sagligt portræt af Stalin. Der gøres
ingen forsøg på at undskylde og retfærdiggøre hans dispositioner.
Formidlingen er i centrum, og tonen er absolut troværdig.
Det er, som titlen anviser, Sovjetstyret, som er forskningsobjektet, men
dette kan ikke adskilles fra sin frembringer og administrator. Der er
fokus på magtstrukturen, det politiske spil, da indviklede magtkampe og
bevæggrunde for udrensningerne. Men også Stalins forhold til familie
afsløres ved små anekdoter og uddrag af breve, der samtidig giver os et
billede af Stalin som familiefar, ægtemand og søn. Disse bryder sammen
med den rige illustration det lidt tørre stof.
& Rosenfeldt kommer omkring så
godt som alle kendte aspekter af Stalins liv og virke, og den grundighed
hvormed temaerne er behandlet er imponerende. Hans biografi kan med
lethed tjene både som en underholdende videnskilde til Stalin og som et
aktivt redskab til opgaveskrivning, ja endda specialeskrivning.
Indimellem kan man som læser savne et metaplan, hvor disse
elementer generaliseres til almene betragtninger over totalitarismen, de
ideologiske modsætninger mellem øst og vest eller måske blot forholdet
mellem individet og det styre, som Stalin skabte og forvaltede, men alt i
alt er det rigtig godt gået!&