Anmeldelse af Idioten

En ny oversættelse af Dostojevskijs
klassiker ‘Idioten’ er netop udkommet. Det er en fremragende
oversættelse af en ligeså fremragende bog, som trods sin noget
omfattende størrelse er meget letlæselig.

Bogens handling er hensat til
1800-tallets Skt. Petersborg i det bedre borgerskabs kredse. I løbet af
historien får læseren mulighed for at følge indtil flere spændende
intriger, skandaler og romancer.
Vi følger, hvordan den fattige Fyrst Mysjkin, som
tilsyneladende er idiot, rejser til Skt. Petersborg efter et langt
sygdomsophold i udlandet. Allerede fra dag ét lykkes det fyrsten at blive
en del af en større skandale. Han forelsker sig fatalt i den smukke
Natasja Fillipovna. Hun har dog længe vanæret sig selv ved at leve som
en ældre herres holdt kvinde. Hun er bevist om dette og nyder efter alt
at dømme at skabe vild furore og opsigt i sin omgangskreds, og dette
på trods af hendes ellers meget stolte karakter. Denne forelskelse bliver
skæbnesvanger for den stakkels fyrste og ender med at implicere ikke
kun det bedre borgerskab i byen, men også en del personer af mere
eller mindre tvivlsom karakter.

Fyrsten er god som dagen er lang og
prøver at behage alle uden derved at forstille sig. Men hans gode
intentioner bliver tit fordrejet eller misbrugt af hans omverden, som alle
besidder mere menneskelige, egennyttige egenskaber. For eksempel
bliver Fyrst Mysjkins første bekendtskab i byen den unge Rogosjin –
fyrstens diametrale modsætning. Deres bekendtskab udvikler sig til et
besynderligt forhold, hvor de på en gang er tætte venner, men også
rivaler, idet både Rogosjin og fyrsten er dybt betagede af Natasja. Men
Natasja er ikke den eneste kvinde der får plads i Fyrst Mysjkins hjerte.
Den unge Aglaja, datter af en general, som i starten af romanen hjælper
Mysjkin økonomisk, formår også at bjergtage fyrsten. Alt dette er jo
dømt til at ende galt, og fra side ét er bogen spækket med skandaler,
som vil få selv den mest hårdhændede læser til at krumme tæer, og har
man læst de første kapitler, bliver denne bog næppe let at slippe
igen.

&

Men ‘Idioten’ er ikke kun førsteklasses
underholdning, det er desuden en bog, der &vil noget&, en
bog der vil have læseren til at udvide sin horisont, og få ham til at stille
spørgsmål til før så givne overbevisninger. Bogens omfattende antal
diskussioner omhandler eksempelvis emner som demokrati, dødsstraf,
nihilisme, kristendom og idealisme. &

&

En af de stærkeste sider af Dostojevskijs
forfatterskab er hans evne til at trænge ind i hovedet på sine bøgers
karakterer, og beskrive deres tanker og mentale udvikling. Også i
‘Idioten’ bliver alle personers psykologisk træk nøje beskrevet, og derfor
forstår vi deres handlemåder og motiver skønt romanen i tid og sted er
langt fra læserens egen dagligdag.&

&

Det er formentligt også det, der gør, at
Dostojevskijs værker alle er så relativt omfangsrige. De første 230 sider
af ‘Idioten’ udspiller sig for eksempel over blot ét døgn. Men trods tidens
langsomme progression, og de mange dybdeborende beskrivelser, er
Idioten aldrig kedelig at læse. Det er et melodrama af format, og som
læser sidder man af og til næsten åndeløs af spænding. &

&

Oversættelsen er meget vellykket, og i
forhold til tidligere oversættere formår Jan Hansen at holde bogen i et
let og flydende sprog, der passer til den melodramatiske genre, som det
jo tilhører, men som også tager hensyn til bogens mere alvorsfulde
passager. Jeg skal ikke til at lave en større udredelse for Jan Hansens
oversættelses fortrin, kun vil jeg påpege det, der for mig, en almindelig
læser uden særlige forudsætninger i min læsning, springer mig i øjnene
som værende bedre end tidlige udgaver. &

&

Set med mine øjne er det især i
dialogerne, at oversættelsen udmærker sig. Her har Jan Hansen virkelig
fanget et livagtigt og ligefremt talesprog, som jeg syndes tidligere
oversættelser har manglet. Også personernes indre monologer, deres
tankestrømme som også er et særligt karakteristisk træk i Dostojevskijs
værker, har Jan Hansen fået til at virke naturlige. Alt dette får
karaktererne til at fremstå mere levende for læseren, og det er vigtigt
for der er rigtig mange personer at holde styr på.&

&

Forrest i bogen har Jan Hansen lavet en
liste over romanens vigtigste personer, og deres indbyrdes forhold.
Desuden har han begrænset antallet af hver persons kaldenavne og
diminutiver, som den russiske litteratur jo er så rig på, og som ofte
virker forvirrende på den danske læser. Alt dette er med til at skabe
overblik og letlæselighed, og det fungerer virkelig godt. Bagerst i bogen
er desuden et mindre noteapparat, som forklarer nogle af de fraser og
henvisninger, som bogens personer ustandselig gør brug af. &

&

Dostojevskijs værker er herhjemme, som
i resten af verden, anset for at være klassikere, og det på trods af at
mange danske læsere vil nikke genkendende til den påstand, at
Dostojevskijs romaner er meget svær og tung læsning. Mange læsere
(anmelderen inklusiv) har sikkert med de bedste intentioner sat sig
tilrette med en af hans mange bøger, for så kort efter at måtte opgive,
netop fordi Dostojevskij i sine romaner har gang i så mange ting. Hans
bøger er propfyldt af mennesker, som råber i alle retninger, og dette kan
til tider virke forvirrende og uoverskueligt. Især fordi man samtidig skal
følge en ofte meget dramatisk og nervepirrende historie. Dostojevskijs
romaner er krævende for læseren og stiller krav til denne, og det er nok
derfor, at vi trods intentionerne går i stå alt for tidligt. Men heldigvis er
‘Idioten’ måske den bedste bog at starte med, hvis man ønsker at
bevæge sig ind i Dostojevskijs kringlede og snørklede verden
&

&

Dostojevskijs ‘Idioten’ er nok den mindst
tunge af hans mange romaner. Den virker letlæselig og har et spændene
og medrivende plot. Men det er imidlertid ikke blot et førsteklasses
melodrama. Det er også en roman, der er fyldt med alvor, og som stiller
spørgsmålstegn ved vores konventionelle måde at betragte det
forstandige menneske på. &

&

Alt i alt er Idioten en bog, som kan læses
af alle, og som ikke mindst bør læses af alle, for det er virkelig en
oplevelse, der kan få en til noget så sjældent som at glemme tid og sted
og bare fordybe sig. &

&

&Fjodor Dostojevskij: Idioten.
Oversat af Jan Hansen. GF Forlagene. 2006. 399 kr.&&

&

This entry was posted in Russisk. Bookmark the permalink.