Michael Jones
”Leningrad, september 1941 – januar 1944”
391 sider, ca. 399 kr
Borgens Forlag
Michael Jones’ ”Leningrad” er en
uhyggelig fortælling, der efterlader dig med en forfærdelig skyldfølelse,
når du sætter dig ved middagsbordet. Leningrads rædsler er beskrevet
detaljeret og især madkrisen efterlader dig med en trang til at gå hen
og åbne køleskabet, bare for at forvisse sig om, at der er noget i det.
Men Jones’ lovning i forordet om at det
er en bog om Leningrads belejring, som giver indsigt i indbyggernes
psykologiske kamp holder ikke helt stik. Bogen handler i hvert fald ikke
kun om det. En stor del af bogen omhandler nemlig den tyske hærs
bevægelser og Sovjets Centralkommissions inkompetence. – Og ærligt
talt, så var det altså ikke nødvendigt. Det bliver tørt at læse om den 18
bataljons gøren og laden og den og den generals ordre, og ret
trættende, gentagne gange, at blive mindet om Sovjets
Centralkommissions inkompetence, stædighed og fejlfortolkninger af
situationer. Alt fuldstændigt sandt, men trættende. Og set i
bagklogskabens lys, er tyskernes bevægelser bare SÅ meget nemmere
at fortolke og forklare.
Får man kæmpet sig igennem den
del af bogen bliver alt bedre. Det er selvfølgelig for læseren, eftersom
det bliver meget værre for indbyggerne i Leningrad. Og dette er altså en
bog hvor man skal have is i maven for at læse den færdig. Jones får fat
i den enkeltes lidelser og det igennem diverse dagbogsnotater og
optegnelser der beskriver sulten, kannibalismen, kriminaliteten og især
viljen til at overleve.
Oversættelsen til dansk af Jon Voss rummer dog flere stavefejl og om
det er Jones eller Voss så er et dagsbogscitat ikke oversat korrekt. Ikke
at det går ud over forståelsen, men det er sådan en ligegyldig fejl, og
hvorfor så lave den? Noget er vist gået lidt for stærkt i udgivelsen…
Alt i alt – hvis du
mener at du kan klare den, så prøv den, men det er ikke en vildt god
bog og den mangler indsigt i hvad der driver et menneske til
kannibalisme. Hvad får en mor til at spise sit eget barn??? – De
dagbogsnotater er nok svære at opdrive…
Det er da muligt, at der optræder stavefejl i bogen. Ud over mit eget gennemsyn af bogen efter oversættelsen har en tekstredaktør gennemgået den minutiøst, og derefter gennemgås bogen i flere omgange af korrekturlæsere, før den sendes til tryk. Der kan selvfølgelig opstå fejl i løbet af denne proces, men det er jo ikke nødvendigvis oversætterens skyld. Før du går ud og beskylder oversætteren for ikke at kunne stave, bør du nok lige sætte dig lidt ind i, hvordan et redaktionelt forløb egentlig fungerer – det bør man vide som anmelder.
Med venlig hilsen,
Jon Voss
Pingback: Bøger Borgens Forlag | 2 verdenskrig boghandel