Inden man rejser til Østeuropa er der altid mange overvejelser og lange forberedelser at gøre sig. Er papirerne nu i orden? Har jeg stadig nummeret på min veninde/den flinke fyr fra Jysk, der lovede at hjælpe, hvis der skulle ske noget? Men nogle gange kræver det også, at man bare springer ud i det. Man kan ikke forberede sig ud af alting, man kan kun være beredt.

UPDATE: Vi byder velkommen til alle de nye studerende på Russisk og Østeuropastudier. Så skal de snart i gang med Mødet i Sankt Petersborg, Øvebogen og ikke mindst grammatikken. Russisk er ikke værre end andre sprog at lære, den kyrilliske skrift får bare det hele til at se så fremmed ud i starten. Snart vil vores nye studerende sidde med de drilske russiske vendinger, som vi andre også har måttet tækkes med.

Seriemanien, som vi kender den fra TV3, TV3+, 5’eren og alle de andre kanaler, er også kommet til Rusland. Man finder stadig nogle af de gamle synkroniserede brasilianske og mexicanske serier, men de russiske sæbeoperaer og kriminalserier er også ved at komme med. Mine favoritter sommeren 2009 endte med at blive Циганская любовь (Sigøjnerkærlighed) og СЛЕД (SLED – Spor).

Et velkomstinterview med Elisa Ruiz Velasco Garcia Elisa fra Mexico er den nye Ph.d. studerende på Afdeling for Østeuropastudier. Jeg mødte den 29. juni op på hendes kontor for at få en snak om hende, hendes Ph.d. projekt og frem for alt om Rusland.

Abstrakt: Der tages udgangspunkt i Sovjetunionen, og hvordan og i hvilken grad det lykkes det socialistiske parti at begrænse kritisk og oppositionel virke inden for føderationens grænser. Der arbejdes ud fra den tese, at det sproglige udtryk, som i sprogfilosofiske fænomenologiske teorier oftest behandles som en mulighedsbetingelse for tankens udvikling i positiv henseende, også kan have en begrænsende egenskab. Og at denne, hvis den udnyttes i et totalitært regimes interesse, kan bruges som et effektivt virkemiddel til at propagandere og manipulere befolkningen.

Er en russer nu også russer? Når man beskæftiger sig med andre kulturer er det vigtigt, at man har styr på nationaliteter og etniciteter. For en dansker er det hele oftest det samme: Danmark er et lille land og har ingen store mindretal. Derfor betragter de fleste danskere alle, der bor på dansk jord som dansktalende danskkulturelle danskere. Det tyske mindretal i Sønderjylland er en undtagelse, men dem lader vi være. En afroamerikaner undrede sig engang i et dansk ungdomsblad over, at en mørklødet, muslim, boende i Danmark, for altid vil være en dansker i andre danskeres øjne. I den danske kultur er der ikke plads til dobbelte identiteter. Man kan ikke være rumænsk dansker eller amerikansk dansker. Enten er du dansker, eller også er du udlænding.

Sándor Márai: Dagbøger 1984-89. 203 sider. Oversat fra ungarsk af Péter Eszterhás. Forlaget Basilisk(2010). Pris. 200 kr. Anmelselse af Rasmus Bertelsen For de fleste danskere vil navnet Sándor Károly Henrik Grosschmied de Mára (1900-1989) nok ikke vække den store genklang og det er faktisk en skam, for ungarske Sándor Márai er én af det 20. århundredes absolut største forfattere. I sin levetid nåede han at skrive 46 bøger, hvoraf kun tre er oversat til dansk, nemlig: Den rette(1939,da.1949) Lysene brænder ned(1942, da. 2000) og Eszters arv (1938, da. 2001). I mellemkrigstiden var Márai én af de mest læste forfattere i Ungarn og siden 1940’erne er hans dagbogsopretegnelser udkommet med jævne mellemrum. De er efterhånden blevet en hel genre i sig selv. Netop Sándor Márais dagsbogsoptegnelser fra perioden 1983-89 er nu udkommet på forlaget Basilisk og gud ske tak og lov for det. Nu kan man kun håbe på, at den interesse, der er opstået for Sándor Márais forfatterskab i Vesten i kølvandet på Den kolde Krigs afslutning, fortsat vil tilskynde de danske forlag til at udgive flere af hans bøger, og at han vil blive læst af et dansk publikum.

Péter Esterházy: Harmonia Cælestis. 848 sider. Oversat fra ungarsk af Péter Eszterhás. Rosinante (2004). Kan købes hos Samlerens Bogklub for 99 kr. Anmeldelse af Rasmus Bertelsen Ungarske Péter Esterházys (f.1950) postmoderne familiekrønike og nationalepos Harmonia Cælestis(2000, da.2004) er på én gang en flabet og flamboyant kærlighedserklæring til litteraturen og til Centraleuropa. Et sted i romanen skriver Esterházy: “Primært er skønhed ikke harmonisk, skønhed er overvældende.” (s.399) Og disse ord kunne sagtens udgøre en slags motto til romanen, der med sin barokke æstetik, sprudler og bobler som et prosaisk vulkanudbrud, hvis skyhøje søjle rager langt op over den europæiske samtidslitteratur, og hvis nedfald af brændende billedstumper og fragmenter efterlader læseren omtumlet, overrumplet og overmæt. Harmonia Cælestis er kræs for kendere, for litterære feinschmeckere, men det er et slægtsepos, der skal indtages langsomt og i små doser.

Ödön von Horváth: Gudløs ungdom. 144 sider. Oversat fra tysk af Søren Gosvig Olesen. Forlaget Vandkunsten. Pris 199 kr. Anmeldelse af Rasmus Bertelsen Den østrig-ungarske forfatter og dramatiker Ödön von Horváth (1901-1938) fik ikke noget langt liv: Den 1. juni 1938 under et stormvejr i Paris væltede et træ ned over ham på Champs-Élysées og dræbte ham. Med von Horváths død endte – sagt med Stefan Zweigs (1881-1942) ord – en løbebane af uendelige muligheder og den tyske mellemkrigslitteratur mistede én af sine mest begavede skribenter, og det på trods af, at tysk ikke var von Horváths oprindelige modersmål.

Så er der indbudt til festival på Entré Scenen. Fordi arrangementet kan have særlig interesse for vores læsere bringer vi her den korte version: Entré Scenen slår 3.-6. juni dørene op for East Gate Europe - en teaterfestival i Århus for spritnyt østeuropæisk performanceteater og dans. I fire dage vil Grønnegade 93D lægge scene til syv spændende forestillinger fra Slovakiet, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Danmark samt stor åbningsfest med balkanorkestret Tako Lako (inkluderet i billetprisen) og det gratis seminar “Rehearsal Matters” om metoder og kreative processer i teaterverdenen....