Et velkomstinterview med Elisa Ruiz Velasco Garcia

Elisa fra Mexico er den nye Ph.d. studerende på Afdeling for Østeuropastudier. Jeg mødte den 29. juni op på hendes kontor for at få en snak om hende, hendes Ph.d. projekt og frem for alt om Rusland.

JUST TRY TO BE BRAVE:Elisa er en alsidig Ph.d. studerende. Hun har det, vi i Danmark vil forstå som en etfaglig, men meget bred, kandidat grad i Østeuropastudier fra Berlins Frie Universitet. Og når jeg skriver bred, så mener jeg det. Hvad kan man ellers kalde en uddannelse, der blander sociologi, litteratur, historie, kulturstudier, russisk og ungarsk? Ellers lignede hendes studier meget noget, vi kender. En blanding af intensiv sprogindlæring og kultur- og samfundsfag ved siden af. Den mundtlige del tog lidt tid, men hendes råd til vores sprogstuderende er, at de må være modige i begyndelsen. – Jo før man kommer i gang med at tale, jo lettere bliver det. Så må man finde sig i at tale meget simpelt i begyndelsen.

Det begyndte derhjemme. Elisas forældre var kommunister og den kommunistiske propaganda var let at få fat i. Det pirrede Elisas interesse allerede fra barndommen. Det er noget, hun nu beskriver som en nysgerrighed efter at forstå propagandaens løgne. Det lød simpelt hen for godt til at være sandt. Så efter skolen rejste hun i Østeuropa og grundstenen til en fremtid med Østeuropa blev lagt. Hvorfor så lige Århus? Når man kommer fra Berlin med alt hvad den gamle by har at gøre med, hvad er det så, at Århus kan tilbyde? En Ph.d., et anerkendt universitet, men ikke mindst et godt miljø. Og så er det stadig tæt på Østeuropa. Men det blev også muligheden for at beskæftige sig med et interessant emne.

I løbet af sine studier har hun beskæftiget sig med nationalistiske bevægelser i Rusland og med landsbylitteraturen fra føderationens yderkanter. Nu har det udviklet sig til et nyt projekt om opfattelsen af de russiske dissidenter. Hvordan kan man forklare de sovjetiske dissidenter, som senere blev russiske dissidenter? Og hvordan forklarer man Vestens attitude? De fleste dissidenter er stærkt nationalistiske, alligevel hyldes de i Vesten som demokratiske internationalister. Er det fordi vi i Vesten kan lide vores fjenders fjender? Eller synes vi blot, at de er nogle enfoldige svin, som vi let kan tilgive?

Vi har alle vores historier om Østeuropa. Da jeg spurgte Elisa om hendes blev det til en fortælling om Rumænien: Det var inden Rumænien var blevet medlem af EU og Elisa havde fået besked på ambassaden om, at hun kun kunne forny sit visum ved grænsen. Her tog en fuld konduktør imod hendes pas, ignorerede hendes spørgsmål, råbte af hende og verden generelt, hvorefter han forlod toget, med hendes pas. Da der var gået en rum tid, vendte den fordrukne konduktør tilbage, vrissede af hende og gav hende passet tilbage, nu med visum. Og så gik han. Og hvor ubehageligt det end havde været at være strandet ved den rumænske grænse uden pas, så var det alligevel velkomment med et gratis visum.

Da vi var ved at løbe tør for emner og spørgsmål at tale om, kom vi ind på det nye Østeuropa. Jeg spurgte hende, om hun kunne mærke forskellene mellem 2001, da hun første gang var i Rusland og nu? Svaret var, at så meget havde ændret sig. Især var der sket en digitalisering, næsten alle har mobil, og internetcaféer er skudt op her og der. Men fremtiden er hun usikker på. Hun mener ikke, at Rusland kan opretholde deres kunstigt stabile økonomi, hvilket i sidste ende vil skabe dønninger i andre tidligere sovjetrepublikker.

Så spurgte jeg til de baltiske lande. Her er økonomien også i fare. Alligevel ser Elisa landenes minoritetspolitik som den vigtigste faktor, der kan lede til disintegration i området. Spændingerne i regionen fører til en generel stigning i højreekstremismen i området, noget Europa i forvejen døkjer med. Når det først kommer så vidt, er det svært at rette op på. Faren ligger i at fremmedgøre en stor minoritetsgruppe. EU burde derfor, ifølge Elisa, fokusere mere på minoriteternes rettigheder, statsborgerskaber og sprog. Så der er håb endnu.

Til sidst, som en lille ekstrating, så kan Elisa skrive sig på listen over de få rå på Afdeling for Østeuropastudier, der har fløjet indenrigs i Den Ruslandske Føderation. (Status er vist på omkring de 5-6 stykker, hvis vi stadig tæller PUM med) Hvad angår det traditionelle spørgsmål her på perestrojka.dk, så er hendes favoritkasus genitiv og favoritordet på russisk er meget passende прекрасно! Vi byder på www.perestrojka.dk Elisa velkommen til Danmark og til Afdeling for Østeuropastudier.