Seriemanien, som vi kender den fra TV3, TV3+, 5’eren og alle de andre kanaler, er også kommet til Rusland. Man finder stadig nogle af de gamle synkroniserede brasilianske og mexicanske serier, men de russiske sæbeoperaer og kriminalserier er også ved at komme med. Mine favoritter sommeren 2009 endte med at blive Циганская любовь (Sigøjnerkærlighed) og СЛЕД (SLED – Spor). De er så forskellige som salt og pepper. Sigøjnerkærlighed er en sæbeopera om den unge kvinde af sigøjnerblod, hvis dramatiske kærlighedsliv i det moderne Moskva skildres i et tempo lig Horton Sagaen. Situationen forværres ofte, når hendes sigøjnerfamilie blander sig i hendes liv og gnister opstår mellem de varmblodede familiemedlemmer.
SLED er en forholdsvis ny kriminalserie fra 2007, hvor man følger et team af efterforskere, der minder meget om teamet fra CSI. Der er meget tydeligt tale om typer. Der er den alvorlige og seriøse karierrekvinde, den unge mandlige nørd, den blonde nye kvindelige kollega, den friske rockertype, der ikke er bange for at bruge voldelige metoder for at få ram på forbryderne. Men det mest fantastiske er dog teknologien i serien, der får selv laboratoriet på The Jeffersonian i BONES til at ligne gammelt bras. Har ruslænderne overhovedet den slags midler til rådighed i den almindelige efterforskning? Da jeg i 2008 fik muligheden for at se en politistation indefra, bemærkede jeg, at en del af regnskabet var håndført, der var akvariefisk bag disken og det tog en halv time at finde en betjent, der kunne bruge latinske bogstaver på tastaturet. Supercomputeren i SLED må derfor være en ny opfindelse. Den samlede data, hvorefter den printede en side ud med et navn på en person og en angivelse i procenter – Forbryderen tilstod, så snart han så det! Sådan så det i al fald ud fra sofaen. Men så havde der jo ikke været nogen grund for en af efterforskerne til at banke den mistænkte gul og blå inden da?