Er en russer nu også russer? Når man beskæftiger sig med andre kulturer er det vigtigt, at man har styr på nationaliteter og etniciteter. For en dansker er det hele oftest det samme: Danmark er et lille land og har ingen store mindretal. Derfor betragter de fleste danskere alle, der bor på dansk jord som dansktalende danskkulturelle danskere. Det tyske mindretal i Sønderjylland er en undtagelse, men dem lader vi være. En afroamerikaner undrede sig engang i et dansk ungdomsblad over, at en mørklødet, muslim, boende i Danmark, for altid vil være en dansker i andre danskeres øjne. I den danske kultur er der ikke plads til dobbelte identiteter. Man kan ikke være rumænsk dansker eller amerikansk dansker. Enten er du dansker, eller også er du udlænding.

Derfor kan det også være svært for en dansker at forstå forskellen mellem russere og ruslændere. Værre bliver det, fordi der ikke officielt på hverken dansk, engelsk, fransk eller tysk er en anerkendt sproglig forskel mellem oversættelsen af de russiske ord русский(russisk) og  российский(ruslandsk) det er alt sammen russisk, Russian, russe eller russisch.

Jeg har en russisk-estisk veninde. Hun er russer af etnicitet, men ester af nationalitet. Hvis hun tager til Rusland vil de russiske russere anse hende for at være russer af herkomst, men ikke en rigtig ruslænder, fordi hun ikke bor i Rusland. At hun skulle være ester kommer slet ikke på tale - for hun taler jo russisk og tilhører det russiske kulturfællesskab.

At være russisk vil sige at være etnisk russisk. Begge forældre er russere, modersmålet er russisk, forfædrene kommer fra landet Rusland, området før Uralbjergene. Traditionelt er familien russisk-ortodokse kristne og har slavisk-kaukasiske ansigtstræk.

At være ruslandsk vil sige at bo indenfor det, der i dag er Den Ruslandske Føderale Republik. Måske taler de armensk, måske mongolsk. Måske er der tale om ortodokse kosakker, måske om tartarer. Det er en føderation, af lande og folk, der strækker sig fra Østersøen i Vest til Stillehavet i Øst. Der er tale om et territorialt og måske også et historisk fællesskab. Men der er ikke tale om noget kulturelt fællesskab eller sprogligt fællesskab.

I moderne russisk propaganda bruges ordet “ruslandsk” oftere og oftere. Det viser, at man fra Kremls side er begyndt at se på, hvad det er, der holder den store føderation sammen. Det er hverken kulturen, sproget eller etniciteten. Det eneste, der er tilbage er nationaliteten og føderationen.

Ruslænder er noget du kan blive. Russer er noget du fødes som. Mange russere vil endda holde på, at en russer er ortodoks, mens en ruslænder kan være jøde, buddhist eller muslim. Netop i Den Ruslandske Føderation er det blevet vigtigt at finde en fællesnævner, og eftersom det ikke kan blive etniciteten, så må det blive nationaliteten. De russiske nazister og ultranationalister går på gaden hvert år den 4. november på Folkenes Dag under mottoet: Rusland for russerne! Men på den anden flodbred samles der en bred gruppe ruslændere, russiske som andre, der marcherer under et ganske andet slogan “Rusland for alle”. Det er et kunstigt fællesskab, som ikke desto mindre har fundet en fælles drøm om Fremtidens Rusland.

På www.perestrojka.dk skelner vi ofte mellem brugen af russisk og ruslandsk. Når man læser et sprog, læser man en kultur, og med til det russiske sprog, følger der ikke blot en russisk, men også en ruslandsk kultur - hvori den end består.