Vladimir Sorokin ”En opritjniks dag”

Forlaget vandkunsten, 176 sider, 249kr.

Sorokin tager dig med på en rejse i en måske ikke så fjern fremtid, hvor du får et glimt af opritjnik Andrej Danilovitj Komjagas hverdag. Komjaga er en mand med lidt flere beføjelser end den almindelige mand i Rusland, og han tager med glæde i mod alle udfordringer Herskeren og Lillefar giver ham. Han stiller ingen spørgsmål, og deltager lystigt i de voldshandlinger og perversiteter der forekommer i bogen. Du følger simpelthen Komjagas færden rundt i riget i en hel dag, et måske ikke helt nyt koncept, men med et nyt sceneri, der ved endt læsning efterlader dig, med en lidt skamfuld følelse af at ville vide mere.

Året er 2027, Europa ligger i ruiner og rundt om Rusland er der bygget en mur for at holde fjenderne ude. Staten er totalitær, og folket holdes i skak af opritjnikkerne, en moderne udgave af Ivan den Grusommes sikkerhedsstyrke. Offentlige hængninger og pisk er igen en accepteret del af livet i Moskva, samtidig med at det blandes med nymoderne teknologi, der bl.a. gør det nemmere at finde de folkefjender der lurer inden for muren.  Men på trods af dette kontrollerede samfund, så er der alligevel dem der trodser Herskeren, nogle der spreder rygter og læser uanstændige udgaver af klassikerne op. – og dem skal der gøres op med!

Og det er netop her Komjaga kommer ind i billedet. Som en sand opritjnik fra fordums tid så handler Komjaga efter ordre, om det betyder at hænge en udråbt folkefjende ved porten til dennes hus og voldtage hustruen, eller at tale med en spåkone, kommer sig ikke så nøje. Det er på en gang en tilværelse der er gennemsyret af vold og brutaliteter, og loyalitet over for fædrelandet og dem der passer på det. Bogen minder, i visse afsnit, om Bred Easton Ellis’ American Psyko, men har alligevel en humor over sig, der gør at man ufortrødent læser videre, dog samtidig med at man krydser fingre for at denne bog ikke er en spådom der bliver til virkelighed. For nok kalder Forlaget Vandkunsten bogen for satire, men mon ikke man skal tage den lidt mere alvorligt end som så?

Komjagas dag slutter i de sene nattetimer, og det gør bogen også, og man sidder tilbage med et spørgsmål om hvad mon næste dag bringer vores helt, samtidig med at man forarges over de handlinger der er sket i dagens løb. Sorokin skiller vandene når læsere af ”En opritjniks dag”, skal beslutte om de kan lide den eller ej, og jeg må tilføje at på trods af min forargelse, så er stilen gennemført og humoren fantastisk! Ros til Sorokin!

This entry was posted in Russisk. Bookmark the permalink.