Ногу свело er et band, der har været på banen et godt stykke tid. Faktisk siden 1988, hvor gruppen blev dannet i Moskva. Musikken er noget speciel. Til tider forekommer den ligefrem skør, som i galehus-skør. Tag bare nummeret Волки, til hvilken musikvideoen ganske passende også foregår i et gammeldags galeanstalt. Men musikken er god og spændende, anderledes og forfriskende. Her har man med en gruppe at gøre, der ikke er bange for at gå til grænsen af galskab.

Gruppens sangskriver Maksim deltog 2003 i den russiske udgave af Robinson Eskpeditionen Последный герой, og skrev bagefter sangen Я не последный герой, som straks blev en success. Det er nu blevet et af mine favoritnumre på min meget alsidige Grand Collection CD med dem.

Mens man endnu ikke er flydende i det russiske, kan man glæde sig over de mange langsomme tekster, som er lette at fange.

Mere information om og musik af Nogu Svelo finder I på disse sider: http://www.nogu-svelo.ru/ http:
//ca.youtube.com/watch?v=SqccooEVWiQ
http:
//www.youtube.com/watch?v=wDR8uqhz0ec
http:
//www.youtube.com/watch?v=8-8HyDfJ8L8