&
&Pludselig, nærmest eksploderede himlen og det blæste kraftig, med stærke regnskyl, der fik folk til at begynde at løbe ned fra broen og forsøge at finde ly for regnen. De enorme regnskyl skabte flodbølger i gaderne og trapperne ned til undergrunden lignede vandfald. Vi havde kun en kort gåtur til min lejlighed, men bare efter et minut var vi alle gennemblødte. Foran min lejlighed var dele af taget blæst ned og senere hørte jeg om væltede lygtepæle og omkomne under et væltet træ. Flere var meldt savnet, men vi nåede alle uskadte hjem til mig og festede videre, bare iført håndklæder og morgenkåber.&&
&
&Tiden er fløjet af sted her i Szeged og nu sidder jeg på toget
tilbage til Budapest, sammen med andre studerende fra sommerkurset.
I går havde vi afskedsfest på pensionatet, hvor der var anrettet med
stort tagselvbord og masser af vin, af den gode hjemmelavet slags. Vi
fik sunget nogle folkesange (népdal) og danset folkedans, med
karakteristiske dele af den ungarske støvledans, hvor mændene slår på
deres støvler mens de hopper rundt. &
&
Søndag, d. 20.
august, var der national helligdag i Ungarn, hvor vi fejrede den første
ungarske konge, Skt. István, som blev kronet i år 1000 med velsignelse
fra Paven i Rom og det østromerske Babylon. Vi var nogle studerende,
som tog til Budapest for at fejre helligdagen, følge optogene i gaderne
og se det store fyrværkeri over Donau. En af mine estiske havde
tilfældigvis fødselsdag på helligdagen, så vi havde ekstra meget at fejre
og arrangerede fest i min lejlighed. Efter en god middag og masser af
champagne, tog vi omkring 21-tiden af sted for at se fyrværkeriet fra
Margit-broen. Vejret var lidt køligt, men godt, og fyrværkeriet blev fyret
af fra en anden bro, Erzsebet-broen, så man kunne se det reflektere i
Donau og med fantastiske omgivelser omkring parlamentsbygningen og
Buda-bjergene. Efter 5 minutter begyndte det at blæse op og der kom
lidt regn, men det virkede ikke til at ville komme til at regne for alvor,
selvom vi kunne se lyn bag bjergene. Pludselig, nærmest eksploderede
himlen og det blæste kraftig, med stærke regnskyl, der fik folk til at
begynde at løbe ned fra broen og forsøge at finde ly for regnen. De
enorme regnskyl skabte flodbølger i gaderne og trapperne ned til
undergrunden lignede vandfald. Vi havde kun en kort gåtur til min
lejlighed, men bare efter et minut var vi alle gennemblødte. Foran min
lejlighed var dele af taget blæst ned og senere hørte jeg om væltede
lygtepæle og omkomne under et væltet træ. Flere var meldt savnet,
men vi nåede alle uskadte hjem til mig og festede videre, bare iført
håndklæder og morgenkåber.&
&
Torsdag aften tog vi en
lille køretur fra Szeged over den serbiske grænse, for at besøge et
spillested kaldet ”& Mojo
Club&”, beliggende i byen Senta i den ungarske del af Vojvodina,
bare 40km fra Szeged. Det var skønt at kunne tale med folk på både
ungarsk og serbisk og være et sted så anderledes fra Ungarn, hvor folk
stadig taler ungarsk. &
&
Nu er sommerkurset forbi og
jeg er tilbage i Budapest, hvor jeg har en uges ferie inden kurserne på
& Eötvös Lórand Universitetet
(ELTE)& begynder, hvor jeg det næste semester skal studere
ungarsk litteratur.&
&
I går, Lørdag, var der optog her i
Budapest, kaldet ”& Budapest Parádé&”, med masser af
forskellige vogne, letpåklædte karnevalspiger og høj techno musik. Jeg
havnede tilfældigvis midt i den første del af optoget, med
rulleskøjteløbere, der tog turen op ad hovedboulevarden, Andrássy út,
med retning mod Heltepladsen (Hősök tere), hvor vognene stoppede og
dannede forskellige scener med dance, techno og rock musik. Optoget
var hurtigt efterfulgt af et oprydningshold, der samlede alle efterladte
papirstumper og flasker op. Folk, der havde været på den siden
middagstid, sad og hang på trappestenene, med tomme champagne
flasker trillende omkring dem og dunkende techno-musik fra scenen
foran operahuset, hvor der var sat høje pulte op, som
sygeplejeuniformsklædte skønheder dansede og viste sig frem
på.& &Efter en dejlig tur i Gellért badet er jeg nu klar på en
ny kommende uge her i Budapest, med masser af spændende
oplevelser.&&
&&Af Nikolaj Rasmussen,
Budapest&&&