Charlotte Greve er vores nye eksterne lektor her på Slavisk og Ungarsk Afdeling og mildt sagt en lækker bonus for vores afdeling. Hun underviser i de litterære discipliner i russisk. I denne artikel kan du læse om, hvem hun er, og hvordan hun er kommet så langt i den akademiske verden.

Fortiden: Charlotte er jo nordjyde. Det kan man også mærke på hendes rolige og observerende væremåde. Hun voksede op i Vadum, en lille by tæt på Aalborg, og havde ikke nogen medfødt fascination af russisk eller Rusland. Hun var hverken rebel eller kommunist, men blot interesseret i litteratur, og hun lod sig inspirere af litteraturen og af dens formidlere. Et ophold på Askov Højskole vækkede en interesse for Dostojevskij, idet en specielt god underviser med sin formidling af Dostojevskijs eksistentielle problematikker vækkede en interesse hos Charlotte. Denne interesse blev begyndelsen på et langvarigt bekendtskab med den russiske litteratur og kunst.

Studietiden: Charlotte er fra den tid, hvor man godt kunne bruge ti år på sit studium uden regering eller samfund lod sig mærke med det, så længe man selv kunne administrere den fine balance mellem at studere og arbejde. I 1994-1995 stod den på et 10-måneders studieophold ved det Russiske Statslige Humanistiske Universitet i Moskva. Dér kom Charlotte i kontakt med den semiotiske skole, og det var i den forbindelse, at hun lærte at læse litteratur. Igen var det en meget inspirerende underviser, som inspirerede hende og satte de første tanker i gang om et fremtidigt ph.d.-projekt. Den litterære avantgarde-bevægelse i Moskva i 1990’erne blev nu et fokus for Charlottes akademiske virke, og i 1999 blev specialet om russisk avantgardelitteratur afleveret. Næste skridt var et ph.d-projekt, som byggede videre på specialets pointer. De næste tre år blev således tilbragt som ph.d.-stipendiat ved universitetet i Amsterdam - og ja, hun taler sørme også hollandsk!

Nutiden: Nu er Charlotte tilbage i Danmark. De sidste par år har hun været ansat i en post.doc.-stilling ved Institut for Æstetiske Fag som muliggjordes ved støtte fra Carlsberg-fondet. Her har hun forsket i brugen af arkivet i den russiske uofficielle kunst fra 1960-1990. Hun interesserer sig for spændingsfeltet mellem kunst, kultur og ideologi, altså for kulturelle udtryk, der repræsenterer samfundsændringer. For det er ikke kun litteraturen, som har Charlottes interesse, men det kunstneriske udtryk i det hele taget, og hvordan det gør sig og har gjort sig gældende i Rusland. Et eksempel ser vi i den nyeste udgave af Den Jyske Historiker, som Charlotte har redigeret sammen med Jesper Overgaard Nielsen. I et af sine bidrag gennemgår hun de forandringer, der skete i Moskva i årerne omkring og efter perestrojka. Hun ser de fysiske ændringer i Moskvas bybillede som billeder på de samfundsmæssige og politiske forandringer. Blandt andet ved at se på tiden omkring perestrojka, hvilke monumenter, der blev revet ned, hvilke der fik lov til at bestå, hvilke gadenavne, der blev ændret, hvor mange og hvor, kan hun udlede en alternativ historieskrivning, der pointerer, hvordan den urbane arkitektur netop er bundet op på ideologi og magtinstanser. Det er ganske spændende læsning.

Fremtiden: Man kan næsten ikke undlade at spørge en Ruslandskyndig, om dennes syn på Ruslands fremtid. Her overraskede Charlotte Greve mig positivt ved under interviewet at komme frem med den pointe, at Rusland måske nok ser ud til at være på vej til et totalitært samfund, men at den unge generation vil vokse op med et andet udgangspunkt. Putins og hans ligesindede vil ikke regere evigt. Højst et tiår endnu. For de unge vil have rejst i verden, Europa, Kina og Japan, og de vil have set, hvordan man lever andre steder. Sådanne observationer vil uden tvivl manifestere sig i et ønske om at ændre livsvilkårene i Rusland. Den unge generation vil således komme til at gøre sig gældende i høj grad, når den vokser op og kommer til at øve indflydelse på det politiske og samfundsmæssige forhold i landet. Så ifølge Charlotte Greve vil der ikke være grund til at frygte en ny undertrykkelsesperiode på trekvart århundrede à la Sovjetunionen. Netop med denne pointe sætter Charlotte Greve sig ud over den pessimistiske holdning til Rusland, man så ofte møder i denne tid. Det er både forfriskende og inspirerende at møde sådan en tilgang til det land, hvis kultur, historie og sprog vi bruger så megen energi på at forstå.

Grammatik-tid: Charlotte Greves yndlingskasus er instrumentalis. “Nok fordi den er så logisk,” funderer hun. “Og fordi vi ikke har den på dansk.”