&
&&Fredag d. 3. marts gæstede lektor ved Institut for Statskundskab, Mette Skak, Slavisk og Ungarsk Afdeling for at tale om Sovjetunionens udenrigspolitik under Stalin. Den 5. marts 2006 var det 53 år siden, den sovjetiske diktator, Josef Stalin, døde. Her på afdelingen valgte vi at markere årsdagen med Mette Skaks foredrag.&&&&
&& & &
&&Foredragets tese lød på, at Stalin ikke var så forsigtig i sin udenrigspolitik, som mange forfattere og historikere ellers hævder. Den almindelige tolkning af Stalins udenrigspolitiske virke tillægger Stalin et prædikat som en forsigtig, defensiv og reaktiv politiker, der ikke ønskede at føre Sovjet-Rusland ud i en krig med Europa. Mette Skak ønskede i sit foredrag at udfordre dette prædikat, for - som hun meget rammende bemærkede – i forhold til Hitler vil de fleste politikere komme til at virke defensive og forsigtige. Mette skak tolker Stalin som en offensiv og snedig udenrigspolitisk strateg, som besad gode revisionistiske evner, som vendte op og ned på magtbalancen og som forstod at gå lige til stregen. Netop den sidstnævnte pointe er ifølge Mette Skak meget vigtig at holde fat i.&&& &
&&&&&&
&& &&Efter præsentationen af emnet og sin tese gik Mette skak over til sin analyse, der bestod i to dele: første del var en analyse af Stalins doktrin og udenrigspolitik, som via en behandling af det udenrigspolitiske instrumentarium skulle føre til analysens anden del: Stalins aktive udenrigspolitiske udfoldelse fra 1939 og frem. Mette Skak introducerede sin analyse med en udlægning af de eksisterende skoler inden for forskning af den kolde krig. Der findes fire skoler, som anlægger hvert sit syn på den kolde krig. &&&&
&&&&&&
&&&D&&&&en første skole kaldes ortodoks. Dens overordnede referenceramme lyder på, at Stalin i sin udenrigspolitik ønskede at bane vejen for et erobringstogt med henblik på at ”sovjetisere” Vesten. Ortodoksien er af den holdning, at Stalin havde skylden for den kolde krig, og den ortodokse skoles overordnede interesse lå i Vestens sikkerhed. &&& &&
&&&&&&
&& &&Til de eksisterende skoler hører også den revisionistiske skole. Den revisionistiske holdning var, at USA bærer skylden for den kolde krig, og at Marshall-planen var et offensivt træk fra USA’s side. Den internationale politiske økonomi er i centrum, og det drejer sig i høj grad om en kamp om markeder.& &&&
&&&&&&
&& &&Den post-revisionistiske skole adskiller sig fra den revisionistiske skole ved at fokusere på sikkerhedsdilemmaet. Skylden for den kolde krig findes i parternes behov for at vare tage sin egen sikkerhed, hvilket førte til oprustning. &&&&
&&&&&&
&&&T&&&&il skolerne inden for koldkrigsforskning tæller desuden den ny-ortodokse skole, som Mette Skak bekender sig til. Denne skole har det standpunkt, at Stalins mål var tvetydige, og han lod sig afskrække, men alligevel forstod at tilegne sig magt. Den ny-ortodokse skole mener, at et væsentligt element i international politik er magtbegrebet, som spiller en i hvert fald lige så stor rolle som international sikkerhed. &&& &&
&&&&&&
&& &&&Mette skak gik videre til at behandle et nøglebegreb inden for koldkrigsforskning - offensiv realisme. John L. Mearsheimers pessimistiske teori om rationalet bag stormagters udenrigspolitiske adfærd danner basis for dette begreb. Dog er Mearsheimer blevet kritiseret for det faktum, at trods sit eget udsagn om, at rationalet skulle gælde alle stormagter, viser forskningen, at dette ikke er tilfældet. Men rationalet kan dog siges at gælde for Sovjetunionen. (Jævnfør følgende citat fra Mearsheimers bog, & Offensive realism: The never-endin&&&&g struggle for power&& &: “In an "anarchic" world composed of sovereign nation-states, each great state tries to acquire the maximum amount of power feasible under the circumstances. This struggle for power may at times subside for practical reasons, but it never ends.” &&I same åndedrag kan defensiv realisme defineres ved en prioritering af landets sikkerhed og undgåelse af krig.&& &&&
&&&&&&
&&&&&&I den forbindelse fremhævede Mette Skak, at for Sovjetunionen havde ideologien stor betydning. Ideologien var operationel, idet politikerne tænkte og opererede i ideologiske kategorier. &&&&
&&&&&&
&&&E&&&&fter behandlingen af disse teoretiske begreber gik Mette Skak i gang med sin analyse af Stalins doktrin. Stalin var af blandt andre&& &&Trotskij blevet kaldt en dilettant, men denne opfattelse er i følge Mette Skak helt forvrænget. I ny-ortodoksiens ånd fremhæver Mette Skak, at det er magten, der taler. Stalin var en eminent politiker, som satte sig på magten og fik det maksimale ud af Anden Verdenskrig. &&&&&
&&&&&&
&& &&Man har ofte kritiseret Stalin for følgende udtalelse: ”Socialisme i ét land”. Denne udtalelse fra 1924 menes at være et noget magert bidrag til Lenins politiske system og visioner. Men man ikke må glemme, at Stalin var alliance-teoretiker. Den ideelle politik var lig med et socialistisk system af internationale stater - et socialistisk verdenssystem, så at sige. Stalins alliance-teori var funderet på begreberne ’fælles identitet’ og ’fælles værdier’, som skulle tjene til opnåelse og bevarelse af freden. Programmet, der er af en ganske offensiv karakter, kan ifølge Mette Skak sammenlignes med Kants demokratiske fredsteori. (Kant argumenterer i 1795 i skriftet & Til den evige fred& for, at hvis republikanske stater indgik fred med hinanden ville der være fred til evig tid.) I 1926 udtaler Stalin, at socialismen i Sovjetunionen ikke er noget mål i sig selv, hvis ikke de omgivende socialistiske lande bliver socialistiske stater. &&&&
&&&&&&
&& &&&Mette Skak går videre i sin analyse og belyser Sovjetunionens udenrigspolitiske praksis. Der var i Sovjetunionen tre vigtige instanser: Narkomindel (&Narodnyj komissariat inostranykh del&&&&)&&&, som var udenrigsministeriet, og som tog sig af den officielle udenrigspolitik. Komintern (&Kommunistitjeskij Internatsional&), som var en international organisation af kommunistiske parter verden over. Endelig var der Razvedka, som var militærets og politiets efterretningsvirksomhed.&&&&&
&&&& &&
&&&& &&Mette Skak bruger Kominterns praktiske politiske handlinger til at bevise, at Stalin var en offensiv, politisk aktør. Organisationen fik efterhånden karakter af rekrutteringsbureau af pro Sovjet-agenter til Razvedka. 50 % af Kominterns arbejde var offentligt, og 50 % var hemmeligt. Kominterns usynlige virke var i høj grad rettet mod spionage, som udgjorde en stor del af den praktiske sovjetiske udenrigspolitik i 1940’erne. Officielt bestod Komintern fra 1919 til 1943, men organisationen fortsatte sit virke i det skjulte efter 1943. Dette virke bestod blandt andet i atom-spionage, at opspore emigranter, terrorister og dissidenter i samarbejde med Razvedka, som også bidrog til likvideringen af Trotskij.&&&&
&&&&&&
&& &&På baggrund af sin analyse konkluderer Mette Skak, at Stalin var alt andet end forsigtig. Han var en både offensiv og snedig politiker, der forstod at gå lige til stregen og tilegne sig den størst mulige magt inden for disse rammer.& &&&
&&&&&&
&& &&Vi er meget glade for at Mette Skak ville bruge en fredag eftermiddag på at berige os alle med sin viden. & SUA &siger tak for et spændende og vedkommende foredrag.&&&&&&&&& &&