Sommeren 2004 valgte to middelalderarkæologistuderende, Signe og Maria, at tilbringe 3 uger af deres sommerferie på ’at grave’ i Rusland. Det skulle vise sig senere at blive en af de bedste og mest uforglemmelige oplevelser i deres liv. < span style=““font-size:"> Hvordan fik I ideen om at tage til Rusland og grave?

M: Det var vist egentlig mig. Jeg har været i Rusland før på en arkæologisk udgravning, og da der sommeren 2004 ikke var udsigt til studiearbejde herhjemme, var jeg egentlig ved at blive desperat. Imidlertid er det sådan, at når man graver i udlandet er det ofte dyrt – fx 10.000 kr. for 1-2 uger. Jeg var egentlig ikke så vild med Rusland første gang, jeg var derovre. Men da jeg en aften sad og søgte på nettet på udenlandske arkæologiudgravningsprojekter, stødte jeg på en side fra Rusland og fik kontakt med en fyr ved navn Igor, der viste sig at være tilknyttet den udgravning, som vi senere blev tilknyttet. Han virkede enorm flink og imødekommende, og han var meget ivrig for, at vi kunne komme over for at grave på den arkæologiudgravning, han var med på. Derfor gik turen til Rusland sommeren 2004. Hvor var I henne i Rusland?

S: Vi var i Rostov ved floden Don – ca. to timer fra (i kor) ”Kosakkernes nye hovedstad”. M: Vi kørte langt ud af en markvej (med tryk på langt) laaaaangt ud og vejen blev bare smallere og smallere og pludselig satte bilen sig fast. Jeg begyndte at blive en lille smule nervøs for, hvad det var for noget, vi havde rodet os ud i, og jeg blev ikke mindre beroliget, da der øjeblikket efter i det fjerne nærmede sig en kæmpe bil, hvori der befandt sig 4 kæmpestore, fuldvoksne, russiske mænd, der dog viste sig at være enormt søde. De var kommet os til undsætning og havde reb med, så vores ’fastsatte’ bil kunne komme fri. S: Da bilen satte sig fast var min eneste tanke: Det her er det tætteste jeg har været på Indiana Jones! Hvordan var jeres første møde med russerne i Rusland?

M:Det første møde var med Igor i Moskva. Hm…vi vidste ikke, hvordan han så ud, og da vi kom til det sted, hvor vi havde aftalt at mødes med ham, var den eneste person vi så en sovende mand på en sofa. Det skulle så senere vise sig, at det rent faktisk var Igor, der lå og sov på den sofa det sted, hvor vi havde aftalt at mødes. Da han endelig vågnede talte han som fremmedsprog kun tysk, hvilket fremkaldte en hysterisk latter hos mig, idet jeg jo på nettet havde korresponderet med ham på engelsk. Men der var ikke noget at gøre. Igor talte på dette tidspunkt ikke engelsk! S: Igor var fantastisk. Han ville vise os Moskva, men inden vil skulle på sightseeing, mente han lige, at vi alle tre skulle have en øl. Og det fik vi. M: Igor viste os Arabat, og det var en meget spændende tur. S: Og da vi kom hen på banegården, kom Igor med en øl S: Så kom vi ind i toget og så kom Igor med en….øl M: Og da Igor havde fået 3 øl kunne han pludselig tale engelsk! Arm…det er da fantastisk! Vores første indtryk af russerne som folk i Moskva var, at de var meget afvisende, men når man tog kontakt til dem var de meget søde og hjælpsomme. Hvordan var det at være på udgravning i Rusland i forhold til Danmark?

M: Det var meget anderledes. S: Vi skulle ikke måle og beskrive sådan som vi er vant til, fordi vi er middelalderarkæologistuderende. Vi fik bare en kniv og en ske og så gravede vi. M: Jeg kom bl.a. til at stikke Signe i foden med min ske! S: Ja lige ind i skoen. Men vi sad også meget tæt. M: En gang imellem kom lederne ned med en varm øl og så gik den på omgang. S: Første dag fik vi at vide, at vi skulle ryste vores dyner og puder fordi der var edderkopper. M: Ja, lederne kom og ville advare os om 2 ting: Den ene var den stærke strøm i Don, mens den anden var, at vi skulle være opmærksomme på edderkopper, fordi de bed. Og så viste lederen os en glas, hvori han havde fanget en MEGA edderkop! S: Den lignede med en forvokset myre – og den var bleg! M: Men jeg tror det var en af de eneste negative ting om lejren – altså den ulækre edderkop. S: Ja for ellers var det så hyggeligt at sidde og grave blandt russerne, og selvom vi ikke kunne forstå, hvad de sagde, kunne vi sagtens fornemme at de havde det hyggeligt. Det lød faktisk som om de sad og smådrillede hinanden. Hvad gravede I?

M: Senneulitikum (overgang mellem bondestenalder og bronzealder). Det fantastiske ved at grave i Rusland er, at der er så mange fund og så mange skatte. Vi fandt amuletter med udsmykninger. Vi vil aldrig komme i nærheden at noget lignende i Danmark. Hvad lavede I når I ikke gravede?

S: Sov, spillede vollyball osv. S: Om aftenen blev det tænkt bål, og fordi det var så kulsort om natten kunne vi meget tydeligt se stjerner. Det var helt fantastisk. M: Vores leder havde medbragt en gammel pladespiller med russiske plader fra 20’erne. Ellers sang russerne russiske sange, og de ville også have os til at synge sange, så vi gav den for fuld hammer med ’Fader Abraham’. Det var de vilde med! Der var bare sådan en god stemning. M: Arkæolympiske lege, som bl.a. bestod af ’spadekast’. Her oplevede vi også noget pudsigt. Vi havde en tolk med på turen, og hun havde taget sin kæreste med, der ikke talte engelsk. Og så alligevel for midt under ’De arkæolympiske lege’ talte han til vores – og tolkens- store overraskelse, pludselig engelsk! M: De havde for øvrigt også en fantastisk drik, der bestod af kaffe, vodka, noget sukkerlignede, mælkeagtigt flydende og lidt vand. Den gik på runde om aftenen, og selvom de forsøgte at overbevise os om, at man ikke kunne bliv fuld af det, fordi der var mælk i, blev vi alligevel fulde. S: Jeg kan også huske en aften, hvor det var tordenvejr, hvor lynene stod ned omkring os. Russerne åbnede en flaske vodka, og skabte en god stemning, og så drak vi ’tordenvodka’ og hyggede os i det imponerende vejr! Hvem var på udgravningen?

M: Vores udgravningshold bestod af flere familier og der var børn helt ned til 2 års alderen. S: Nogle af mændene var arkæologer og havde taget deres koner med. Konerne sørgede for maden, mens mændene gravede og børnene legede. Det var faktisk en slags koloni.& M: Længene nede ad floden var der en uddannelsesudgravning for russiske studerende fra forskellige universiteter Det kunne også havde været spændene, men vi var nu meget glade for at komme på en udgravning, der primært bestod af familier. S: Vi var aldrig alene, der var altid nogle der snakkede med os. S: De tog sig meget af os, bekymrede sig om, om vi havde hjemve osv. Var I rundt for at se noget i området?

S: Ja. I området var man meget stolte af kosakkerne. (M: Jeg var egentlig også overrasket over, hvor stolte de var af deres indsats i 2.verdenskrig) M: Vi så også en oldgræsk by på den anden side af Rostov. Tanais. Den var udgravet og var meget spændene at se. Vi havde kørt rigtig lang for at komme dertil og det var så varmt, og vi var dehydrerede – det var ca. 42. grader. I udkanten var der madboder og vi fik grillkød og så blev der købt en flaske vodka og en karton juice.&S: Og jeg blev så fuld… M: Og du sagde: ”Jeg tror jeg er lykkelig nu.” I Danmark blander vi jo, hvordan er det at drikke ren vodka?

M: Dejligt! S: Jeg synes det var lækkert. Men man skal huske at spise samtidig. Ellers bliver man meget fuld! Er russerne efter jeres mening et varmt folk?

S: Absolut! M. Ja når man lærer dem at kende. M: Den sidste dag holdt russerne på udgravningen tale for os. Det var så rørende og jeg kunne simpelthen ikke holde tårerne tilbage.& S: Nej og du skulle slet ikke kigge på mig, fordi jeg sad også og snøftede. Hvis I skulle sætte nogle ord på Rusland, hvad skulle det så være?

S: Enorm gæstfrihed M: Stort. Fantastisk natur. Jeg har det sådan, at der ikke er nogen der skal kritisere Rusland. Vil I tage af sted igen?

M: Ja da til hver en tid. S: Ja det var frygtelig at sige farvel. Jeg tudbrølede hele vejen hjem. M: Det føles fuldstændig som om at der ligger en del af mit hjerte tilbage i Rusland, som om mit hjerte er splittet. Jeg elsker det land. Ja det lyder jo unægtelig spændende. Signe og Maria fortæller, at man ikke behøver at være arkæologistuderende for at tage på sådan et ophold. Så måske skulle man overveje at lægge næste sommerferie ved Don?& For nærmere information:http://www.archaeologist.ru