Undervisningen i litteratur på Afdelingen for Østeuropæiske Studier har altid været en vigtig del af uddannelsen her på Århus Universitet, og hvem kan være bedre at få til at stå for undervisningen end en mand, som har beskæftiget sig med Rusland og russisk litteratur hele sit voksne liv.
Oprindeligt ville Per Dalgaard have læst historie som hovedfag på universitetet. Men efter gymnasiets undervisning i russisk og en fascinerende rejse til Sovjetunionen i 1974, blev russisk valgt som hovedfag i stedet. I løbet af tiden på universitetet blev den unge Per mere og mere grebet af litteraturen fra det store land.
Per Dalgaard ville også gerne selv have undervist i russisk på gymnasiet. Men da han var færdiguddannet, var der mangel på stillinger og i stedet rejste han til Canada og skrev en ph.d.-afhandling med en sammenligning af litteraturen fra henholdsvis Sovjet og USA i 1960’erne.
Hans første indtryk fra turen til Sovjet i 1974 var, at landet var trist og gråt. Men også enormt fascinerende, fordi det var så stort og fremmed. Kulturen var langt fra den danske og det virkede spændende. Og derfor blev det efter afhandlingen til flere rejser til det store ukendte. Det var, imens Gorbatjov var leder af Sovjet og indførte mange nye ting. Verden var i bevægelse og der var brug for folk, som kunne russisk og som kendte noget til landet. Per Dalgaard fik chancen for at rejse derhen og skrive for blandt andet avisen Det Fri Aktuelt. Det gav ham blod på tanden, og han begyndte decideret at dyrke journalistikken herefter. Han har således skrevet både for Politiken, Aktuelt, Jyske Vestkysten og nu skriver han til glæde for Dagbladet Informations læsere.
Per Dalgaard har rejst og levet så meget i Rusland, at han efterhånden betegner det som sit andet hjem. Når man har det sådan med et andet land, er det kun naturligt, at man også har en holdning til landets ledelse. Ydermere når landet er Rusland, som har været igennem så mange omvæltninger de sidste tyve år. Da han første gang kom i landet, var det et lukket diktatur og det er heldigvis slut nu. Han er ikke i tvivl om, at Putin har ført landet til mere velstand, men han mener nu også, at den tidligere præsident har ført en del tilbageslag med sig. Dog vil han ikke kalde Putin for en nutidig Stalin, da folket jo eksempelvis stadig kan rejse ind og ud af landet, som de lyster, og endnu kan sige deres mening uden at frygte for deres liv. Per Dalgaard er optimist, når fremtiden handler om Rusland.
Han er netop i gang med en efterfølger til sin bog ”Jeltsins Rusland”. Den nye bog kommer til at hedde ”Arven efter Putin” og i den vil Per Dalgaard vise, hvorfor han mener, at Putin hellere bør kaldes ’en ny De Gaulle’ frem for at sidestille ham med de sovjetiske ledere. Han forklarer, at det handler om, at ligesom De Gaulle med hård hånd fik skabt et holdbart demokrati og fik Frankrig på fode efter 2. Verdenskrig, ligesådan har Putin fået Rusland ind på det rette spor efter Sovjets fald.
Ved siden af sin egen bog og undervisningen, arbejder Per Dalgaard også på Politikens bogserie ”Turen Går Til”, hvor han er i gang med en ny bog om Rusland, som mest skal omhandle Moskva, Sankt Petersborg og Volga.
Oven i sit store arbejde med at rapportere hjem og fortælle danskerne, hvad der sker i Rusland, har han også haft tid til at oversætte en del litteratur fra russisk til dansk. Blandt andet har han oversat nogle af forfatteren Aksjonovs værker til dansk og det har resulteret i et venskab med den russiske forfatter, som også tæller blandt Per Dalgaards personlige favoritter inden for litteraturen. Det er meget menneskeligt, meget levende, der er kød og blod og sex, fortæller Per Dalgaard om Aksjonovs bøger. Han siger videre, at den russiske ven er en stor sprogkunstner og har en god evne til at suge indtryk til sig og gengive dem, så læseren gribes og lever sig ind i det.
Det er absolut en gevinst for de studerende at få en underviser som Per Dalgaard, som i den grad har føling med både kulturen og litteraturen fra det, vi studerer, nemlig Rusland.