Lige så mange sprog du kan...

&

&&Slavisk og Ungarsk Afdeling har til september den fornøjelse at kunne byde Katerina velkommen. Katerina er netop ansat som indfødt lektor i tjekkisk. Hun har sagt ja til at præsentere sig her i denne netavis.& &&&

&&&&&&

&&&&&&

&

&&& &&&&

&&Lige så mange sprog du kan…& &&& &&&&

&

&&Om mit forhold til dansk, sprogvidenskaben og Maxihund Fík&& && &&&&

&

&&&&

&

& &&Om de svære sprog&&&&&

& &&&&&

&&&&&&Mit navn er Kateřina med et lille ‘v’ over ‘r’, også kaldet ‘hacek’ (altså ikke med ‘ø’, som nogle computere kan finde på at gengive i stedet), men jeg har efterhånden vænnet mig til, at danskerne af en eller anden grund ikke har lyst til at udtale mit navn på tjekkisk, efter at de har hørt den rigtige udtale. ‘R’ med hacek, konsonantklynger og kompliceret bøjning er kun nogle af lækkerierne, menuen står på, når man vælger at læse tjekkisk. Alligevel mener jeg ikke, at tjekkisk er et svært sprog, for hvad betyder det egentlig, at et sprog er svært? Det betyder, at det er anderledes end vores modersmål, at nogle lyde lyder fuldstændig fremmede i vores ører, og at sprogsystemet er struktureret på en anden måde. Det gælder kun om at trænge ned under den hårde skorpe og vanskelighederne er borte, eller i det mindste er de ikke længere så vanskelige. Efter mine første dansktimer på Karlsuniversitetet i Prag var jeg desperat over den danske udtale, for det giver jo ingen mening, at et ord som ‘ørred’ udtales uden at man kan høre en eneste konsonant, og da jeg efter tre års danskundervisning, utallige lytteøvelser og konversationstimer kom til Danmark som udvekslingsstuderende, var jeg chokeret over, at folk ikke umiddelbart kunne forstå, hvad jeg fortalte dem, og at jeg heller ikke kunne forstå dem, så snart de satte talehastigheden op. Men jeg holdt ud og efter ti års træning er jeg ved at nærme mig den ægte danske (århusianske) udtale.&&&&

&

&&& &&Lige så mange sprog du kan…&&&&&

& &&&&&Jeg har altid været begejstret for sprog og grammatik og jeg har altid kunnet lide sjove øvelser og sproglege, om det så gjaldt tjekkisk, tysk eller engelsk. Sprogstudiet var et oplagt valg for mig, selv om jeg til forskel fra mange humaniorastuderende også var glad for matematik. Som barn plejede jeg at lytte til historier og eventyr på grammofonplader (de ligger stadigvæk hos mine forældre i min hjemby Most, hvis min mor ikke har foræret dem væk). På en af dem har den talende Maxihund Fík vundet et hestevæddeløb. Under overrækkelsen af laurbærkransen vrinsker han som en hest, og da den lille pige Ája tilkendegiver sin forundring, forklarer han med et tjekkisk ordsprog: ‘Lige så mange sprog du kan, lige så mange gange er du menneske.’ &&&&

&& &&&

&

& &&&& &&Tysk og … fx. dansk&&&&&

& &&&&&Jeg tror, at den store hunds ord på en eller anden måde har præget mine beslutninger mange år senere, da jeg søgte ind på tysk og dansk og til min egen store overraskelse og glæde nåede igennem alle fire udmattende optagelsesrunder på Karlsuniversitetet i Prag. Jeg vil ikke foregive, at jeg siden min tidlige barndom havde drømt om at læse dansk, for sådan forholder det sig naturligvis ikke. Årsagen til, at jeg valgte dansk frem for fx. teatervidenskab eller tibetansk var de daværende studieordninger, hvorefter det kun var muligt at læse tysk i kombination med nogle bestemte fag, og tysk var jo det sprog, der havde fortryllet mig i min gymnasietid. Men helt tilfældig var min beslutning alligevel ikke. En af mine klassekammerater havde tilbragt flere måneder i Danmark i forbindelse med et udvekslingsprogram, og hendes begejstring for landet og ikke mindst sproget var ikke til at tage fejl af.&&&&

&

&&& &&Sprogvidenskaben, min hjernes udkårne&& &&&

& &&&&&Germansk og Skandinavisk Institut (der i virkeligheden udgør en enhed) i Prag ligger på samme gang på Det Filosofiske Fakultets tredje sal, men for mig var det to vidt forskellige verdener: den ene kølig, autoritær og følelsesforladt, den anden varm, venlig og hyggelig. Min interesse for tysk var kort efter min studiestart mildt sagt dalende, mens jeg brugte flere timer om dagen på mine danske lektier og faldt mere og mere for det danske sprog. I løbet af mit første udvekslingsophold i Århus (jeg kom mig hurtigt over de indledende kommunikationsvanskeligheder) fulgte jeg at par kurser på&& &&&& &&&&&& &&Nordisk Institut, hvor jeg for alvor kom til at snuse til seriøs udforskning af det danske sprog, og det stod klart for mig, hvor jeg ville bevæge mig hen i min resterende studietid. Desværre var det ikke muligt for mig kun at koncentrere mig om lingvistik, fordi danskstudiet i Prag er meget helhedsorienteret, og den afsluttende statseksamen består for alle af både sprog og litteratur, men jeg kunne i et vist omfang følge specialiseringskurser i både lingvistik og fremmedsprogspædagogik. Sidst i studiet blev jeg inviteret til at samarbejde om et lærebogsprojekt sammen med den daværende danske lektor, og i fællesskab skabte vi en dansk lærebog for tjekkere. Det var min primære opgave at beskrive den danske grammatik så pædagogisk som muligt, og jeg har gjort mig umage med konstant at sammenligne det danske sprog med det tjekkiske. Læseren kan selv bedømme, om det er lykkedes. &&&&

&& && &

&

& &&&& &&Sprog med fremtid&&&&&

& &&&&&I de seneste fire år har jeg arbejdet på et ph.d.-projekt om kategorien ‘fremtid’ og de danske fremtidskonstruktioner, og i den forbindelse har jeg boet i Århus i et stykke tid sammen med min danske kæreste (på det punkt kan jeg bekræfte, at man bedst lærer et fremmed sprog i et parforhold). Fremtid og tid i det hele taget er fascinerende emner at beskæftige sig med, ikke mindst fordi man er nødt til at hæve sig over sin lille indhegnede have og skue over hele landskabet, for man kan hente inspiration bag sin egen disciplins grænser i eksempelvis filosofi eller fysik og man kan endda trække interessante paralleller mellem sprogvidenskaben og fysikken. &&&&

&

&&& &&Perspektiver&&&&&

& &&&&&Det glæder mig meget, at jeg nu kan tage en ny udfordring op og være med til at ”opdrætte” et nyt hold af tjekkiskkyndige akademikere. Peter Bugge fra Slavisk og Ungarsk Afdeling ved Aarhus Universitet og jeg har samarbejdet ved tidligere lejligheder, blandt andet har Peter bidraget med sine oversættelser til et parallelt dansk-tjekkisk korpus, jeg er ved at opbygge som del af et stort korpusprojekt Intercorp finansieret af det tjekkiske undervisningsministerium, og jeg har altid næret stor respekt for Peter og beundret hans indgående kendskab til den tjekkiske litteratur og kultur og ikke mindst hans sproglige kundskaber. Det er naturligvis mit mål at hjælpe de kommende studerende til at mestre det tjekkiske sprog på et meget højt niveau, og jeg vil i min undervisning både trække på mine sproglige kundskaber som indfødt taler, den faglige viden om sproget, erfaringer fra min oversættervirksomhed og min fremmedsprogspædagogiske baggrund, men jeg vil også formidle min egen glæde for sproget og præsentere studenterne for sprogvidenskabens mange spændende aspekter. Mon ikke det lyder fristende!&&& &

&

&& &&Vi ses til september! && &&

&

&&&&&

&&&&&

&&&&&

&&&&&

&&&&&

&&&&&

&