ET SURT OPSTØD: Det kan irritere mig noget så grusomt, når de i Nyhederne støtter fordomme og ukorrekte opfattelser om Østeuropa og østeuropæerne. Ikke nok med, at de i de danske medier skal finde sig i konsekvent at blive fremstillet som storkriminelle pushere og menneskehandlere, uden undtagelse, men deres sprog og kultur bliver også bastardiseret af den lille danske logik.

Værst står det til med det kulturelle. Almindelige danske/nordiske turister, der gladeligt tager på storbyferie i Sankt Petersborg eller Moskva  er særligt i farezonen. Til deres russisk-kyndige guides store forfærdelse, beder de ofte, trods advarsler, souvinirsælgerne om at sælge dem en babusjka. Jeg skal fryde mig den dag en sælger får nok og højt råber: “Du kan købe mine matrjosjki(dukker), men ikke mine bedstemødre (babusjki)”.

Igen er jeg overbevist om, at det er mediernes skyld. For jeg har flere gange hørt matrjosjkaer omtalt som babusjkaer i de danske medier. Bedre bliver det selvfølgelig ikke af, at forretninger i Danmark stadig sælger matrjosjka-merchandise under betegnelsen “babusjkaer”.

Ellers er udtalen noget, der særligt går mig på. Da jeg begyndte på russiskstudiet i 2006 måtte jeg græmmes under hele mediedækningen af Anna Politkovskajas mord. Russiske navne er ikke lette at udtale, men når det er hovedpersonen, det handler om, må der gerne være en begrænsning på, lad os sige, 2 varianter. Imidlertid hørte jeg Pólitkovskaja, Politkovskája, Polítkovskaja, Politkovskajá og sidst men ikke mindst den rigtige version: Politkóvskaja. Men det gør ikke så meget. Det svarer blot til, at man bruger den amerikanske udtale af forfatteren for Illiaden og dermed forveksler ham med Homer Simpson.

Det næste problem er nok mere alvorligt, selvom det sjældent bliver opdaget. For der er forskel på Balkan og Baltikum. Balkan er også kendt som regionen omkring det tidligere Jugoslavien. De baltiske lande(Baltikum) er kun Estland, Letland og Litauen. Så nej. Balterne bor ikke på Balkan. De tilhører ikke samme sprogstammer og de deler heller ikke kultur.

Værst er det dog, når flere danskere insisterer på at kalde alle Østeuropæere og til dels også flere centraleuropæere for “russere”. Det er et levn fra den Kolde Krig, hvor man frygtede at russerne skulle komme. Fællessproget i den Sovjetiske Hær var da også russisk, men det er at fornærme tjekker, ungarer, bulgarer, estere, polakker og litauere, hvis man kalder dem russere. En tartar eller en kosak kan lige gå med til at være ruslænder (rossijskij), men mundvigene falder nok lidt, hvis man kalder ham for russer (russkij).

Den sidste ting, der kan irritere mig, er hvorledes de fleste, jeg møder til daglig stadig mener, at alle østeuropæiske lande er u-lande. Ja, der er fattigdomsproblemer og kriminalitet. Men hvor er der ikke det? Det er ikke værre end så mange andre steder. Frygten for kommunisterne lever endnu. “Russerne kommer” hedder det så vittigt i en dagbladsartikel og vi mindes derved bevidst eller ubevidst om Koldkrigs-frygten. Læg mærke til, at der her ikke skelnes mellem russere og kommunister.

Der er nok at gå i gang med. På den anden side. Jeg kan jo også bare rejse til udlandet og forarge mig over hvorledes Danmark udnævnes til Skandinaviens hovedstad. Dansk udnævnes til hollandsk og Dannebrog bliver hilst med et “Special offer for Schwitzerland!”.

Og for de af jer, der virkelig er interesserede i russiske bedstemødre er der en side. Adopter en bedstemor: www.adoptbabushka.org