Allerede den 8. februar 2008 bliver den historiske Vladislavsal på Prags Borg vidne til et vigtigt øjeblik i Tjekkiets kun femtenårige historie. De 281 medlemmer af det tjekkiske parlaments to kamre, Deputeret kammeret og Senatet, skal nemlig afgøre, hvem der bliver Tjekkiets nye præsident.
Siden ”fløjlsskilsmissen” fra Slovakiet den 1. januar 1993 har kun to mænd kunnet titulere sig som Den Tjekkiske Republiks statsoverhoved, Václav Havel og Václav Klaus, to vigtige aktører i Tjekkoslovakiets forvandling fra Sovjetunionens satellit til et selvstændigt moderne demokrati.
Spillereglerne I Tjekkiet vælges præsidenten ikke ved direkte valg som fx i USA, men af de folkevalgte i Parlamentet. Derfor bliver valget sjældent indledt af en massiv offentlig kampagne med en række TV debatter og reklameindslag, hvor præsidentkandidaterne ville præsentere deres holdninger og fremtidsvisioner. Valget afvikles på fælles møde af begge Parlamentets kamre i maksimalt tre runder ved en hemmelig eller en offentlig afstemning. Hvis ingen af kandidaterne får det fornødne antal stemmer, afholdes et nyt valg. Valgperioden er 5 år, men ingen kan blive valgt mere end to gange i træk. I de 90 år, der er gået siden Tjekkoslovakiets dannelse (året 2008 er et vigtigt jubilæumsår for Tjekkiet!), har enkelte præsidenter dog stået ved roret i over ti år, herunder landets første præsident Tomáš Garrigue Masaryk, kommunisten Gustav Husák og Václav Havel, som blev først valgt som Tjekkoslovakiets præsident og i 1993 som den første præsident for Den Tjekkiske Republik.
Præsident uden magt? Den første tjekkoslovakiske præsident Tomáš Garrigue Masaryk, nationens elskede „lillefar“, som han blev kaldt, blev siddende i hele 17 år. Han var med til at skabe det parlamentariske system i Tjekkoslovakiet, men samtidig ønskede han en stærk præsidentfigur med reel politisk indflydelse. Selv om de politiske partier satte en stopper for Masaryks bestræbelser for at indføre elementer af amerikansk præsidentielt demokrati i Tjekkoslovakiet, har præsidentembedet i Tjekkoslovakiet og senere Tjekkiet aldrig været begrænset til ren repræsentation af landet udadtil og andre mere eller mindre formelle opgaver, der er stedfæstet i forfatningen. De tjekkoslovakiske og tjekkiske præsidenter har altid blandet sig i de politiske kriser eller endda fremprovokeret dem. Dette gælder i høj grad også den nuværende præsident Václav Klaus, der blev valgt som Václav Havels efterfølger i 2003.
En fiksstjerne på den politiske himmel Václav Klaus har været en frontfigur i det tjekkiske politiske og offentlige liv siden Fløjlsrevolutionen i 1989. Han blev udnævnt til finansminister i den første føderale regering og i 1991 var han med til at stifte Det Borgerdemokratiske Parti, der siden da har været det toneangivende parti på den borgerlige fløj. Fra begyndelsen af og frem til december 2002 var Václav Klaus partiets formand og som denne blev han udpeget som premierminister, efter at partiet løb af med sejren ved valget til Deputeret kammeret i 1992 og i 1996. Efter et skandale på grund af forfejlet privatisering, der ifølge nogle økonomer var skyld i landets recession i denne periode, gik Václav Klaus af som premierminister, men han vendte tilbage efter et utidigt valg i 1998, denne gang som formand for Deputeret kammeret.
Præsident med mening Efter denne politiske karriere kunne man i 2003 næppe forvente, at Václav Klaus ville nøjes med en passiv rolle som observatør og formel repræsentant af landet udadtil. I løbet af de sidste 5 år har Václav Klaus flittigt kommenteret det politiske liv i Tjekkiet og de aktuelle verdenspolitiske emner og på den måde påvirket den offentlige mening i større eller mindre grad. Især hans skepticisme over for den Europæiske unions dynamik og effektivitet og en næsten dogmatisk afvisning af teorien om en menneskeskabt globalopvarmning har bragt ham på avisernes forsider både i Tjekkiet og i Europa. De indenrigspolitiske kriser har Václav Klaus derimod ifølge politologerne løst på en upartisk og elegant måde (stik imod al forventning), selv om Klaus’ opponenter fra bl.a. Socialdemokratiet uden tvivl ville ryste på hovedet over påstanden om Václav Klaus’ upartiskhed. For dem har Václav Klaus altid tænkt og handlet som en Borgerdemokrat og det har de muligvis ret i - han er trods alt fortsat Borgerdemokraternes æresformand og som sådan også deres eneste kandidat til præsidentposten i det kommende valg.
Jan ”Antiklaus” Švejnar For indtil to måneder siden var der ingen andre kandidater end Klaus, da det viste sig at være en hård opgave for de ikke-borgerlige partier at finde en værdig modkandidat, en rigtig ”Antiklaus”, som denne potentielle kandidat blev kaldt i medierne, der ville kunne vælte kongen fra hans tron. De skulle spejde langt ud over landets grænser efter en sådan kandidat og til sidst hentede de deres mand i USA, på University of Michigan. Jan Švejnar, en økonomiprofessor (ligesom Klaus), er født og opvokset i Tjekkoslovakiet, men har levet i USA siden han var 17 år. Hans far var økonom i Tjekkoslovakiet og var med til at udarbejde økonomiske reformer i 1960-erne, der skulle revitalisere landets katastrofale økonomi. Efter besættelse af Tjekkoslovakiet i august 1968 valgte faren at beskytte sin familie mod forfølgelse, og hele familien emigrerede til USA. Jan Švejnar er uddannet på flere prestigeuniversiteter og har siden erhvervelse af Ph.d.-graden på Princeton University arbejdet som universitetsprofessor i økonomi i USA. Efter 1990 gjorde Švejnar en stor indsats for at genopbygge den tjekkiske forskning inden for økonomi ved at skaffe penge og starte et særligt institut for økonomisk forskning i Prag. Han har siden været tilknyttet instituttet som forsker og har i den forbindelse tilbragt meget tid i Tjekkiet. Straks efter 1989 ansøgte han om tjekkoslovakisk statsborgerskab, som han mistede under kommunistregimet, så nu er han både tjekkisk og amerikansk statsborger. Han udarbejdede også en konception af landets økonomiske transformation efter kommunismens fald, og selv om det i sidste ende var Václav Klaus’ privatiseringsprojekt, der blev gennemført i løbet af 1990-erne, gjorde Jan Švejnar sig i den grad bemærket, at Václav Havel valgte ham som sin økonomiske rådgiver, og de fleste premierministre (selvfølgeligt med undtagelse af Klaus) benyttede sig af hans store viden inden for økonomi.
Kamp om EU og kommunisterne Jan Švejnar, i modsætning til Václav Klaus, er overbevist om, at EU er en konkurrencedygtig og dynamisk institution med stort potentiale, og at et lille land som Tjekkiet bedst kan forsvare sine interesser inden for en større helhed, så længe denne er effektiv. Som Unionens største problem ser han alt for mange begrænsninger og barrierer på tværs af Unionen. Netop på grund af disse begrænsninger, mener han, har EU aldrig rigtig indhentet USA.
I det kommende valg får Jan Švejnar formentlig stemmer fra de ikke-borgerlige partier, herunder Kommunistpartiet. Kommunistpartiet kommer til at spille en vigtig rolle i dette valg, og derfor har begge kandidater i de forløbne uger afholdt møder med de kommunistiske valgmænd. Kommunistpartiet er i det hele taget en sort hest i den tjekkiske politik. I modsætning til de andre postkommunistiske lande har det tjekkiske kommunistparti aldrig klippet navlestrengen til kommunistpartiet i det totalitære Tjekkoslovakiet over, og selv om partiet har haft rigtig fine valgresultater, der placerer det på tredjepladsen efter de to stærkeste partier, Borgerdemokraterne og Socialdemokratiet, er Kommunistpartiet uacceptabelt som forhandlingspartner, endsige som koalitionspartner for stort set alle partier. Forhandlinger med kommunister sker som regel i al hemmelighed bag lukkede døre, men de er uundgåelige på grund af kommunisternes mange mandater. Kommunisterne har udmeldt, at de bekendtgør offentligt deres støtte til en af kandidaterne dagen før valget, men det forventes, at de vil foretrække Švejnar som det mindste onde. Švejnar har også ved flere lejligheder fremhævet det sociale aspekt i sit program, idet han ifølge egne ord altid har fokuseret på løsning af de sociale problemer og hjælp til de fattige, hvad der burde være nok til at overbevise kommunisterne.
Klaus versus valgmænd I 2003 skulle der hele 9 runder (3 valg) til at finde landets nye præsident. Det sidste valg af de tre fandt sted den 28. februar 2003, altså på et tidspunkt, hvor Václav Havel allerede var gået af, og den tjekkiske løve (symbolet på det tjekkiske statsvåben) var ”hovedløs”. Václav Klaus opstillede som den eneste af kandidaterne i alle tre valg, men fik først det fornødne antal stemmer i den niende runde, dvs. tredje runde ved det tredje valg. Dengang kom hans sejr som en overraskelse, denne gang vil det næppe overraske nogen, hvis han får flertallet af stemmerne. Om Václav Klaus vil fuldbyrde sin triumf på den tjekkiske politiske scene vil blive afgjort den 8. februar 2008.
Se valgresultatet på Perestrojkas hjemmeside!
