Kunne man forestille sig Anders Fogh have ført valgkamp under sloganet: Foghs plan er Danmarks sejr? Nej vel? Men ligesom bygningerne, formuleringerne og moden, er også valgkampen i Rusland mere svulstig og vovet. Den har jo også et andet publikum end de - undskyld udtrykket - fluekneppende danskere. Så derfor virker det næppe malplaceret på en russer at læse budskabet på de kæmpestore plakater, der er spændt ud over de brede boulevarder: План Путина - Победа России. Ej heller forekommer det upassende at se sit lands ikke just unge eller helt veltrimmede præsident i bar overkrop med en fiskestang i hånden eller klædt i kæk teenagestil på forsiden af et ugeblad. Putin kan afhængig af kontekst og dagsorden fremstå som sexsymbol såvel som alvorlig landsfader.
Hvor vestlige reportager fra valgkampen i Rusland gerne fokuserer på valitidet og demokrati, er sådanne teoretiske spidsfindigheder og ideologiske mærkesager for den almindelige russer ikke så vigtige, som det at få udbetalt sin pension og at vide, at der også i morgen vil være varer i supermarkedet. Stabiliteten er med andre ord langt vigtigere end spørgsmålet om, hvorvidt valgkampen i Rusland kan siges at være en gyldig demokratisk proces eller ej. Den pragmatiske russer ved, at et partiskift vil medføre forandringer, og erfaringen har desværre vist, at forandringer sjældent har været til det bedre. Putin og Единая Россия er noget af det bedste russerne er blevet budt i meget, meget lang tid. Der er mere styr på landet, end der nogensinde har været. Der er penge mellem folk, økonomisk vækst, et svimlende udvalg af forbrugsgoder, forbedrede sociale forhold og ikke mindst: stabilitet. Der er parlamentsvalg om en lille måneds tid, og ingen tvivler på at Putins parti, Единая Россия, vinder. Blandt folk handler snakken om, hvordan Putin vil konsolidere sin magt, ikke om han vil gøre det. Der er forskellige bud, hvoraf det oftests diskuterede er, at Putin vil lade sig vælge som premierminister, mens den aldrende Zubkov vil udfylde kransekagerollen som præsident. Zubkov vil så sandsynligvis træde tilbage efter forholdvis kort tid, og Putin vil indtage den naturlige position som fungerende præsident, indtil en ny valgkampagne gennemføres, og han kan vælges igen for to omgange. Skulle det ske, vil det i store træk være i overensstemmelse med, hvad den brede befolkning ønsker. Så mens Vesten bruger ord som diktatur, totalitære tilstande, journalistisk selvcensur, manipulation og indskrænkning af personlig frihed, glæder russerne sig over, at trods de lidt for hastigt stigende priser og rygterne om den snarlige devaluering af rublen kan de lytte til deres mp3-afspillere i fred, spise på McDonalds og i det store hele få lov til at passe sig selv. Frihed og rettigheder er i denne kontekst mange ting, og disse ting vægtes forskelligt. Retten til at udtrykke sig frit vægtes eksempelvis ikke så højt som retten til at være i fred.