Dette er en sandfærdig fortælling om Matthews egen familiehistorie. Ikke bare sandfærdig fordi Matthews skriver om familiens virkelige skæbne, også sandfærdig fordi Matthews ikke lægger fingre imellem og ikke romantiserer sine familiemedlemmers handlinger og tanker. Som den historiker han nu er, fortæller Matthews om sine bedsteforældres og forældres liv under Stalin og Sovjet, mens han perspektiverer til sit eget liv og til dagens Rusland. Og det fungerer!
Owen Matthews ”Stalins børn. 3 generationer i krig og kærlighed”. 304 sider, 349 kr. Gyldendals forlag.
Matthews bedsteforældre var en del af det system Stalin fik skabt. De ikke bare accepterede systemet, de var også tilhængere af det, og stillede ingen spørgsmål, heller ikke da bedstefaderen bliver anholdt og senere henrettet for forbrydelser imod systemet. Bedstemoderen bliver sendt i Gulag-lejr, og deres to døtre, Matthews mor, Mila og tante, bliver opfostret af staten, som ægte børn af Stalins system. Senere møder Mila og Matthews far, Mervyn hinanden i Moskva. Mervyn er englænder og da han nægter at blive spion for Sovjetstaten, bliver han sendt hjem til England få dage før sit bryllup med Mila. Han bliver nægtet indrejse igen og en stor del af bogen er dedikeret Mervyns 6 års lange kamp for at få lov til at gifte sig med Mila, og tage hende med til England. Og da de endelig får hinanden, efter at have gået så grueligt meget igennem, som i en Hollywood film, så lever virkeligheden bare ikke helt op til drømmen.
Ind i disse to fortællinger perspektiverer Matthews hele tiden til de oplevelser han selv har fået rundt omkring i Rusland. Han prøver bl.a. at vise hvorfor det var så svært at stoppe den Stalinistiske samfundsmaskine når den først rullede, hvordan bødlerne endte som ofrene, ved at fortælle om sin egen oplevelse af det, dengang han blev overfaldet og endte med at få ondt af overfaldsmændene. Gennem hele bogen snor Matthews egne oplevelser sig ind og ud og giver et velkommet afbræk i hvad der ellers ville blive meget tung læsning.
Bogen er fortalt godt og flydende, og med forskellige kilder som dokumenter og breve. Eneste minus er Mervyns lidt langtrukne kamp for Mila og det ene afslag efter det andet. Men bogen giver et godt indblik i 3 generationers oplevelser af det samfund de levede i, og den gør det dejligt objektivt og uden et sukkerlag af ”se hvor god min familie var”.