&&&

&&Erik Kulavig: Det røde tyranni – Stalin, magten og folket 1879-1953, 286 sider, 299 kr, Ashehoug.&&&&

&&&&&&

&&&&&&

&& &&Erik Kulavigs seneste udgivelse inden for koldkrigsforskning er en kombination af biografi og samfundshistorie. Stalins opvækst og politiske karriere behandles indgående, men bogens egentlige sigte er at belyse almindelige Sovjetborgeres livsbetingelser under Stalins regime. &&& &

&&&&

&&&&& &

&&Kulavig vælger Stalin som hovedperson, da det var ham, der satte dagsordenen, men han flytter fokus væk fra rædslerne under Stalin og fokuserer på et andet perspektiv af Stalins handlinger: Stalin var som de andre sovjetiske ledere under indflydelse af tiden, den politiske kultur og af de uforudsete konsekvenser, som regimets beslutninger medførte. Det kunne hermed se ud, som om Kulavig ønsker at undskylde for Stalin, men det er imidlertid ikke tilfældet. Selv om Kulavig konkluderer, at rædslerne under Stalins regime skyldes det socialistiske system, og at det har mindre betydning, hvem der sættes til at forvalte det, fritager han ikke Stalin for nogen skyld. &&&& &&&&

&& &&Men det er ikke personen Stalin, der er omdrejningspunktet i denne bog. Derimod fokuserer Kulavig på det russiske folk og dets evne til at tilpasse sig sin ufordelagtige situation på bedste vis. Ved hjælp af et omfattende kildemateriale bestående af bønfaldende breve til magthaverne fra befolkningen, bortcensurerede læserbreve og indberetninger fra det hemmelige politi, viser Kulavig på en udmærket måde tiden under Stalin, som den så ud for den almindelige russer. Det er tankevækkende, hjerteskærende og forargende citater, der gør læseoplevelsen både vedkommende og spændende. && &&&&&&&&&&

&&&&Kildematerialet er et vidnesbyrd om et folk, der med halvt hjerte lod som om, det støttede socialismen, men som i virkeligheden forfulgte sine egne interesser, som var centreret om ønsket om et godt liv for sig selv og sine nærmeste.&&&& &&&&&&&&

&&&&Kulavigs udgangspunkt med dels en biografi og dels en samfundshistorie, bevirker, at bogen kan læses af et større publikum og med flere indgangsvinkler. Han behandler Stalins opvækst og politiske virke med et neutralt udgangspunkt uden at gøre Stalin til hverken en skurk eller en engel. Man er dog ikke i tvivl om, at Kulavig mener, at Stalins handlinger er grusomme. Han vælger også titlen: det røde tyranni.&&&&&&&&&&&&

&&&&Erik Kulavig er en af vort lands mest fremtrædende forskere i den kolde krig. Han er i øjeblikket aktuel i den politiske debat med forslaget om et center i koldkrigsstudier på Syddansk Universitet, hvor han selv er lektor. Hans bog er vedkommende for enhver koldkrigsinteresseret - selv om den ikke tilfører noget nyt om Stalin, vinkles historien på en interessant måde. &&&&&&&&&&&&

&&&&Bogen er absolut anbefalelsesværdig at læse. Den er oplagt for studerende og andre interesserede, idet den er godt struktureret og let at læse for en ikke indviet, som dog har et overfladisk kendskab til Ruslands historie. &&&&

&