Niels Erik rosenfeldt: Stalin. Diktaturets anatomi. Høst og søn. Oktober 2006. 424 sider. 349 kr.

Niels Erik Rosenfelt har gjort et flot stykke arbejde med sin Stalin-biografi. Den er vedkommende og underholdende - et gennemført stykke forskningsarbejde.

Niels Erik Rosenfendt skriver sig som den tredje musketer ind i rækken af nyudkomne Stalin-biografier, der følger i kølvandet på den stadigt voksende arkivtilgængelighed. I løbet af det sidste år til halvandet er der således kommet tre nye Stalinbiografier fra dansk hånd, men den sidste i rækken er “по-моему” den bedste. Rosenfeldt viser en enorm viden om Stalin, Sovjetunionen og socialismen. Han skifter mellem redegørelser af kulturel, teoretiske og historisk art. Vægten er lagt på de politiske aspekter i Stalins regeringstid og der fokuseres i høj grad på den omfattende oprustning, som skete på bekostning af befolkningens levevilkår. Stalin fremstilles som den oftest kompetente beslutningstager (set ud fra den kurs, han efter egen overbevisning fandt korrekt) og andre gange som den overrumplede krigsherre, som desperat forsøger at opruste til modangreb. Det er et ærligt, men sagligt portræt af Stalin. Der gøres ingen forsøg på at undskylde og retfærdiggøre hans dispositioner. Formidlingen er i centrum, og tonen er absolut troværdig. Det er, som titlen anviser, Sovjetstyret, som er forskningsobjektet, men dette kan ikke adskilles fra sin frembringer og administrator. Der er fokus på magtstrukturen, det politiske spil, da indviklede magtkampe og bevæggrunde for udrensningerne. Men også Stalins forhold til familie afsløres ved små anekdoter og uddrag af breve, der samtidig giver os et billede af Stalin som familiefar, ægtemand og søn. Disse bryder sammen med den rige illustration det lidt tørre stof.

& Rosenfeldt kommer omkring så godt som alle kendte aspekter af Stalins liv og virke, og den grundighed hvormed temaerne er behandlet er imponerende. Hans biografi kan med lethed tjene både som en underholdende videnskilde til Stalin og som et aktivt redskab til opgaveskrivning, ja endda specialeskrivning. Indimellem kan man som læser savne et metaplan, hvor disse elementer generaliseres til almene betragtninger over totalitarismen, de ideologiske modsætninger mellem øst og vest eller måske blot forholdet mellem individet og det styre, som Stalin skabte og forvaltede, men alt i alt er det rigtig godt gået!&