Michael Jones ”Leningrad, september 1941 – januar 1944” 391 sider, ca. 399 kr Borgens Forlag

Michael Jones’ ”Leningrad” er en uhyggelig fortælling, der efterlader dig med en forfærdelig skyldfølelse, når du sætter dig ved middagsbordet. Leningrads rædsler er beskrevet detaljeret og især madkrisen efterlader dig med en trang til at gå hen og åbne køleskabet, bare for at forvisse sig om, at der er noget i det.

Men Jones’ lovning i forordet om at det er en bog om Leningrads belejring, som giver indsigt i indbyggernes psykologiske kamp holder ikke helt stik. Bogen handler i hvert fald ikke kun om det. En stor del af bogen omhandler nemlig den tyske hærs bevægelser og Sovjets Centralkommissions inkompetence. - Og ærligt talt, så var det altså ikke nødvendigt. Det bliver tørt at læse om den 18 bataljons gøren og laden og den og den generals ordre, og ret trættende, gentagne gange, at blive mindet om Sovjets Centralkommissions inkompetence, stædighed og fejlfortolkninger af situationer. Alt fuldstændigt sandt, men trættende. Og set i bagklogskabens lys, er tyskernes bevægelser bare SÅ meget nemmere at fortolke og forklare.

Får man kæmpet sig igennem den del af bogen bliver alt bedre. Det er selvfølgelig for læseren, eftersom det bliver meget værre for indbyggerne i Leningrad. Og dette er altså en bog hvor man skal have is i maven for at læse den færdig. Jones får fat i den enkeltes lidelser og det igennem diverse dagbogsnotater og optegnelser der beskriver sulten, kannibalismen, kriminaliteten og især viljen til at overleve. Oversættelsen til dansk af Jon Voss rummer dog flere stavefejl og om det er Jones eller Voss så er et dagsbogscitat ikke oversat korrekt. Ikke at det går ud over forståelsen, men det er sådan en ligegyldig fejl, og hvorfor så lave den? Noget er vist gået lidt for stærkt i udgivelsen…

Alt i alt – hvis du mener at du kan klare den, så prøv den, men det er ikke en vildt god bog og den mangler indsigt i hvad der driver et menneske til kannibalisme. Hvad får en mor til at spise sit eget barn??? - De dagbogsnotater er nok svære at opdrive…