Mange undrer sig, når man sidder i DSB og læser en avis med kyrillisk skrift, eller sidder og øver ungarske verber. Intet er dog værre end at tro, at man forstår et sprog og så finde ud af, at man ikke har forstået et ord af det sagte. Denne anekdote er fra en samtale med en hurtigtsnakkende russer tilbage i december 2008. Den forklarer meget godt, hvorfor det til tider kan være svært at lære sprog og for andre at forstå, hvad man har gang i.

Russeren, der til daglig var skoleleder, havde hørt følgende anekdote, som han fortalte på et så hurtigt russisk, at det knapt var til at følge med: Der var for nogle år siden en ung mand fra provinsen, der søgte ind på afdelingen for Engelsk Sprog på Moskvas Universitet. Men først skulle han lige bestå optagelsesprøverne. Til optagelsesprøven i mundtligt engelsk trådte han ind i lokalet, hilste på eksaminator og censor, trak et spørgsmål og gik derpå i gang med at fortælle begejstret om emnet.

Censor og eksaminator lyttede begge opmærksomt, måske mere opmærksomt end normalt og de så på hinanden. Da studenten var blevet færdig med at tale, begyndte voteringen. Censor og eksaminator måtte under voteringen erkende, at de ikke havde forstået ét eneste ord af studentens engelske. Derfor dumpede de ham.

Studenten blev nedtrykt, da han fik dette af vide. Han kunne ikke forstå det. For derhjemme i provinsbyen var han den bedste til engelsk. Det undrede eksaminator og censor, og de spurgte ham derfor, hvor han kom fra. Studenten svarede med navnet på en lille by i det inderste Sibirien.

Ikke lang tid efter sendte man en uddannelseskommission til den lille provinsby for at evaluere engelskundervisningen på den pågældende skole. Kommissionsmedlemmerne fik sig et chok, da de talte med engelsklæreren. De forstod nemlig heller ikke et ord af det, han sagde på engelsk.

Det viste sig, at læreren var kommet tilrejsende til byen. Han havde ved ankomst forhørt sig om mulighederne for at få en stilling på den lokale skole. Rektor havde spurgt ham, om han kunne engelsk. Han havde svaret ja, og havde derpå fået stillingen som engelsklærer.

Det viste sig imidlertid, at den nye lærer ikke kunne ét ord engelsk. Han havde derfor undervist eleverne i det eneste andet fremmedsprog, han kunne: Hans eget modersmål. Den nye lærer kom fra de yderste egne af Kaukasus og talte en lille dialekt med ganske få brugere. Dette var desuden en dialekt, der havde rygte for at være en af de sværeste sprogsystemer i verden. Imidlertid talte den lille sibiriske provinsskoles engelskhold nu denne kaukasiske dialekt flydende.

Skolelederen mente, at denne historie sagde alt der var at vide om provinsskolernes problemer med kvalificeret undervisning og manglen på kvalificerede undervisere. Men man kan tænke sig, hvor gode tolke disse elever kunne blive i Kaukasus!