Originaltitel: Pàl Adrienn Instruktør: Ágnes Kocsis Sprog: Ungarsk Sted/År: Ungarn 2010

FILMANMELDELSE: Piroshkas mand spørger hende: «Hvordan kan du gøre det?» Men Piroshka svarer blot : «Det ved jeg ikke». En gang var Piroshka lykkelig. Dengang rendte hun rundt og stjal æbler fra naboen sammen med Adrienn, hendes slyngveninde. Adrienn, som alle elskede. Men Piroshka arbejde nu på dødsafdelingen på sygehuset og har mellem bippene fra kardiograferne tid til at spise kage og stirre ud i luften.

Ved Tallinns filmfestival PÖFF faldt jeg ved et tilfælde over filmen Pàl Adrienn. Den er filmet af den ungarske instruktør Ágnes Kocsis. Filmen er ungarsk, men har ligeledes rødder i det nederlandske, østrigske og franske. Kocsis sætter i filmen tempoet helt ned, til et stadie, der grænser til det nervepirrende. Det føles som negle på en tavle, når Piroshka sidder inde i kontrolrummet og lytter til kardiografernes BIIP BIIP BIIP BIIP BIIP BIIP, alt imens hun venter på at endnu en patient skal dø. Igen og igen ser publikum, ligesom Piroshka, bare ind i væggen og konstaterer tavst: «Ja, der sker ikke noget».

Piroshka arbejder på afdelingen for de håbløse tilfælde, hjerneskader, blodpropper mm. Her plejes de ældre uden omsorg og behandles næsten som om, var de allerede døde. Piroshka er ligeglad både med kolleger og patienter. Når blot hun har sin kage, er hun glad. Piroshka er ingen sympatisk heltinde, nærmere en heltinde man ynker. Hun er svært overvægtig, følelseskold, patetisk, med et svin til mand og er selv omtrent lige så levende som en rødspættefillet.

Men så sker der noget: En patient ved navn Adrienn Pàl  bringes ind, og Piroshka tror et øjeblik, at der er tale om hendes gamle slyngveninde. Og så begynder Piroshkas små rejser. Hun besøger gamle klassekammerater, bekendte, de populære, de nørdede, dem alle i håbet om atter at finde Adrienn. Men ingen husker Piroshkas Adrienn. Nogle husker Piroshka, som hun så ud, da hun var lille og tynd, men ikke Adrienn. Andre husker en ond lille pige, der aldrig var sød ved nogen.

Piroshka forskrækkes, forfærdes og bryder næsten sammen ved mødet med mindet om denne anden Adrienn. Drengen, der havde elsket Adrienn, elskede faktisk Piroshka? Men hvorfor kan Piroshka ikke mindes, at drengen, hun kunne lide, kyssede hende i skolegården?

Så forvinder hendes mand. Han kan ikke forstå, hvad hun vil og hvor hun er på vej hen. Piroshka fortsætter med at lede efter Adrienn. Piroshka ændrer sig, lægger kagen fra sig og viser en smule medmenneskelighed. Intet er tabt for evigt.

Pàl Adrienn viser, hvor meget vi kan gå glip af i livet, hvis vi lader os selv tage til fange af minderne om den fortid, der ikke var. Piroshka havde ligefrem glemt, at hun havde været lykkelig. Filmen er en kunstfilm og ikke beregnet til en hyggeaften med familien. Bagefter skal der være tid til at tænke lidt over livets valg.